Image
billader
Image
billader

Flere ladestandere hos Circle K

Du har allerede truffet et miljøbevidst valg, når du kører elbil. Circle K vil gerne forstærke dig i det valg og sikre fremtidens mobilitet ved at tilbyde et stort netværk af elladestandere. Vi er i gang med at opsætte lynladestandere på vores stationer landet over, så vi kan sikre den bedste og hurtigste opladning af din elbil – både nu og fremadrettet. Ambitionen er, at man på sigt kan tanke el lige så nemt, som man i dag tanker benzin og diesel.

Der er et stort og stigende samfundsmæssigt behov for ladestandere. Antallet af solgte elbiler vokser ganske hurtigt, og det samme gør ladenetværket. Dog ikke helt hurtigt nok. Circle K begyndte at introducere lynladestandere (300 kW) på udvalgte stationer i december 2020, og har siden øget antallet af ladestandere massivt på tværs af landet.

Et stort ladenetværk

Der er i dag mere end 200 ladepunkter på Circle K-stationer i Danmark, men vi har ambitioner om mange flere. Vi har nemlig et ønske om at være førende på området, og vi er allerede godt på vej. Ifølge Transportministeriets kvartalsopgørelse fra september 2022, havde vi på det tidspunkt allerede 10% af markedets lynladere. Inden udgangen af 2023 vil der være mere end 300 ladepunkter på i alt 80 Circle K-stationer, mens den langsigtede ambition er 1.300 ladepunkter i 2030. Det koster at investere i fremtidens mobilitet og grønnere løsninger, og derfor har vi indtil videre planlagt at investere over 1 mia. kr. i lynladestandere.

Image
ladestandere

Hvorfor satse på elbiler?

Transportsektoren er en af de mest miljøbelastende i Danmark. Der er ingen tvivl om, at der skal sættes ind på dette område, hvis vi vil gøre os håb om en klimavenlig fremtid. Elbiler er et mere miljørigtigt transportvalg end benzin- eller dieseldrevne biler, da de udleder halvt så meget CO2 per kørt kilometer som en sammenlignelig benzinbil. Som det er lige nu, er elbiler altså en vigtig spiller, når det kommer til at nedbringe transportsektorens udledning. Det er da også en af grundene til, at EU har indført et forbud mod salg af nye diesel- og benzinbiler fra 2035. Forandringen er på vej.

Lige nu er fossilt brændstof stadig dominerende, og sådan vil det være nogle år endnu. Men elbilsmarkedet er i hastig udvikling. Alene i 2022 steg salget af elbiler i Danmark til næsten det dobbelte. Nu mangler ladenetværket at følge trop, og her er Circle K med.

Image
el charge lade

Vores ladestandere

Vi gør det nemt for dig at vælge elbilen. Vores ladere er 10 gange hurtigere end almindelige ladere, og du kan lade helt uden abonnement.

Image
Man in car and EV app icon

Find nærmeste ladestander

Udrulningen af vores lynladestandere går stærkt. Her kan du se, om vi allerede har opsat ladestandere på din lokale Circle K-station.

Det skal være nemt og uforpligtende

Elbilsmarkedet er stadig præget af uvidenhed og såkaldt rækkeviddeangst, hvilket står i vejen for mange potentielle elbilejere, som ikke tør tage det sidste skridt. For hvor langt kan bilen køre? Skal man så installere en ladestander hjemme? Og findes der med sikkerhed en ladestander på vejen?

Med vores ladetilbud forsøger vi at fjerne nogle af disse barrierer, så endnu flere tør tage valget om en elbil. Vores ladestandere sikrer, at man nemt kan få opladet sin bil, når man er på farten, og udenfor de daglige, vante omgivelser. Vores lynladere er de hurtigste på markedet, og dermed kan man hurtigt være på farten igen. Og så har vi intet abonnement, hvilket betyder, at man kun betaler for dét strøm, man bruger. 

Standerne fremtidssikrer Circle K’s stationer til de næste mange års elbiler, og sørger for, at optankningen går langt stærkere, end de fleste elbilejere har været vant til. Ved at introducere lynladere på 300 kW sikrer vi, at ventetiden bliver så kort som bilens batteri tillader. Mens bilen lader, er der mulighed for at købe en friskbrygget kaffe, en frisksmurt sandwich eller gå på toilettet. Så vi prøver at gøre ventetiden behagelig, så den føles kortere.