Image
Pay by plate hero
Image
Pay by plate - mobile
Vilkår & betingelser
VILKÅR OG BETINGELSER, HERUNDER INFORMATION OM DATABESKYTTELSE, FOR MEDLEMSKAB AF CIRCLE K EXTRA FORDELSPROGRAM. BETINGELSERNE ER GÆLDENDE FRA D. 2. DECEMBER 2025

1. HVAD ER GRUNDLAGET FOR MEDLEMSAFTALEN

Dette dokument indeholder de generelle vilkår og betingelser for medlemskab af Circle K’s fordelsprogram, Circle K EXTRA (i det følgende benævnt Aftalen). Circle K EXTRA anvender Circle K's identifikationsstyringssystem "Circle K ID", via OKTA-platformen, der er underlagt særskilte vilkår og betingelser samt en separat privatlivspolitik.

Circle K AS, repræsenteret ved den lokale afdeling af Circle K, Circle K Danmark A/S, Borgmester Christiansens Gade 50, 2450 København SV, CVR nr. 28142412, er den juridiske enhed, der er ansvarlig for Circle K EXTRA og er dataansvarlig for alle personoplysninger, der behandles i Danmark.

Navnet på fordelsprogrammet kan ændres til enhver tid.

2. BAGGRUND

Circle K EXTRA fordelsprogrammet er udviklet for at tilføre kundeforholdet merværdi, både for dig som kunde og for Circle K som virksomhed.

Når du tilmelder dig Circle K EXTRA, får du en række særlige kundefordele ved køb med kort, som er tilknyttet din Circle K Extra konto, f.eks. rabatter og særlige kundetilbud på alle Circle K brandede servicestationer.

Medlemskabet er personligt og fortsætter, indtil du udtrykkeligt opsiger medlemskabet som angivet i afsnit 10.

3. HVEM KAN TILMELDE SIG Circle K EXTRA?

Circle K EXTRA er et fordelsprogram for privatpersoner over 16 år vedrørende køb på Circle K brandede servicestationer. Circle K EXTRA er ikke beregnet til køb af varer til videresalg.

4. MEDLEMSKAB 

4.1 Behandling af personoplysninger

Ved at acceptere disse vilkår og betingelser indgår du en aftale med Circle K om medlemskab af Circle K’s paneuropæiske fordelsprogram, Circle K EXTRA. Det juridiske grundlag for behandlingen af dine personoplysninger er, at behandlingen er nødvendig for udførelsen af en kontrakt (dvs. denne aftale (”Aftalen”) med dig).

Circle K EXTRA kan gemme og bruge dine personoplysninger og information om dit medlemskab og transaktioner i Circle K EXTRA programmet. Personoplysninger og information om dit medlemskab og transaktioner kan deles med andre Circle K koncernselskaber, underleverandører og Circle K EXTRA-partnere i andre lande. Det juridiske grundlag for videregivelse til en anden part, der kan give tilbud til kunden, alene eller sammen med Circle K, er legitim interesse. Yderligere oplysninger om underleverandører kan findes i afsnit 7.7 og 7.8.

Behandling af personoplysninger kan også ske som følge af lovkrav. Det juridiske grundlag for behandling er i disse tilfælde en juridisk forpligtelse.

Denne Aftale og dens vilkår og betingelser gælder kun for de data, der indsamles, lagres og behandles i forbindelse med Circle K EXTRA-programmet. Bemærk dog, at Circle K, i overensstemmelse med gældende lovgivning, vil opbevare transaktionsdata til andre formål end den direkte anvendelse i forbindelse med Circle K EXTRA, såsom fakturering og bogføring. Det juridiske grundlag for dette er en juridisk forpligtelse.

4.2 Identifikationskilder

I henhold til denne Aftale vil Circle K behandle transaktionsdata fra køb foretaget med et eller flere kort, som du har registreret og knyttet til din Circle K EXTRA-konto. Circle K giver mulighed for, at hver fordelskonto har op til 10 forskellige kort registreret. De korttyper, der kan anvendes, er:

  • Betalingskort: Identifikations sker via kortnummeret (dvs. de 16 cifre, der er trykt på forsiden af et typisk betalingskort).
  • Circle K udstedte kort: Identifikation sker via kortnummer trykt på Circle K kortet eller det virtuelle kortnummer. Circle K B2B-kort kan af medlemmer tilknyttes medlemskontoen, men der gives ikke EXTRA rabat for købet med Circle K B2B kort.
  • Elektronisk enhed:  Identifikationskilder såsom telefon, smartwatches osv. skal forbindes til Circle K EXTRA-kontoen ved kassen på stationen. Først aktiveres EXTRA-kontoen med et kort, derefter forbindes den elektroniske enhed ved at scanne den.

4.3 Cookies

Cookies er små tekstfiler, der placeres på din computer af hjemmesider, du besøger. Deres funktion er at få hjemmesiden til at fungere eller fungere mere effektivt samt give oplysninger om brugen af hjemmesiden til ejerne.

Circle K EXTRA-portalen bruger cookies og lignende teknologier for at optimere din onlineoplevelse – f.eks. til at huske dig, når du vender tilbage til hjemmesiden og vise indhold, der er relevant for dig. Følg linket for at se, hvilke cookies vi bruger og hvorfor.

https://www.circlek.dk/cookie.

Nogle cookies, som Circle K EXTRA bruger, kan bruges til at identificere dig online. Circle K forbeholder sig ret til at bruge cookie-dataene på aggregeret niveau for at forbedre Circle K EXTRA-sidens stabilitet og funktionalitet.

Vær opmærksom på, at du når som helst kan slette cookies fra din browser, uden at det påvirker dit medlemskab af Circle K EXTRA.

5. FORDELE I PROGRAMMET  

Rabatter/fordele vil bestå af:

  • Medlemsrabatter
  • Elektroniske stempelkort
  • Digitale rabatkuponer
  • Særlige kampagner

5.1 Medlemsfordele

Alle kunder, der er medlemmer af Circle K EXTRA, er berettiget til:

  • Rabat på brændstof solgt på Circle K brandede servicestationer. Rabatten kan kun indløses på Circle K brandede servicestationer i Danmark og i visse europæiske lande.
  • Rabat på opladning ved Circle K brandede ladere under Circle K-brandet (hvis udviklingen af ny service ikke er klar), som betales via Circle K Charge-appen. Ingen rabat er tilgængelig for ladere drevet af Circle K's partnere.

Rabatter og fordele afhænger af, hvor mange besøg der er foretaget inden for de seneste 90 dage. Der findes tre fordelstrin (niveau 1, 2 og 3), hvor rabatterne øges gradvist for hvert niveau. Ét besøg defineres som en transaktion gennemført med et betalingskort tilknyttet EXTRA-programmet. Visse produkter og tjenester er dog ikke inkluderet i beregningen af antal besøg. Information om hvilke transaktioner, der tæller som besøg, samt aktuelle fordele og rabatter, kan findes på Circle K EXTRA-hjemmesiden.

Rabatbeløbet vil normalt fremgå af kvitteringen.

5.2 Elektroniske stempelkort

Ved de fleste besøg hos Circle K udstedes et elektronisk stempelkort. Dette stempelkort oprettes automatisk efter det første kvalificerende besøg, og antallet af besøg registreres løbende af Circle K. Når kunden har gennemført det krævede antal besøg – i øjeblikket fem (5) – modtager vedkommende et sæt valgbare digitale rabatkuponer, hvoraf én kan vælges. Udvælgelsen foregår i Circle K’s mobilapp. Når det krævede antal besøg, er opnået, nulstilles stempelkortet.

De tilgængelige rabatkuponer er gyldige i 90 dage fra udstedelsesdatoen, medmindre andet er angivet. Når en rabatkupon er valgt, tilføjes den til kundens konto med det samme, dog kan der i visse tilfælde gå op til 48 timer.

Bemærk, at valget af rabatkupon er bindende og ikke kan fortrydes. Gyldighedsperioden for en valgt rabatkupon kan variere og fremgår af den enkelte kupon. Rabatkuponer kan ikke ombyttes til kontanter eller benyttes til køb af andre varer eller tjenester fra Circle K. Circle K forbeholder sig retten til uden varsel at erstatte en rabatkupon med et alternativ af tilsvarende værdi.

Yderligere information om aktuelle medlemsfordele kan findes på Circle K EXTRA-hjemmesiden.

5.3 Digitale rabatkuponer

En digital rabatkupon er et bevis, der opbevares elektronisk og giver medlemmet ret til en rabat eller kan byttes til et produkt eller en serviceydelse. Rabatkuponer kan kun anvendes én gang og har en udløbsdato.

En rabatkupon vil være tilgængelig i den periode, der er angivet på kuponen. Alle Circle K EXTRA-rabatkuponer indeholder et digitalt tidsstempel. Tidsstemplet vil være afgørende ved en eventuel strid om, hvorvidt en rabatkupon er gyldig.

Alle Circle K EXTRA-rabatkuponer administreres af Circle K. Circle K modtager information om, hvornår og hvor en rabatkupon anvendes. Kunderne kan hente de samme oplysninger ved at logge ind på deres Circle K EXTRA-konto. Kontakt kundeservice, hvis du har brug for yderligere hjælp.

5.4 Særlige kampagner

En særlig kampagne er et begrænset tilbud til Circle K EXTRA-kunder. Den kan bestå af en ekstra rabat, en gave, et ekstra produkt eller lignende.

5.5 Force Majeure

Skulle der opstå en ekstraordinær situation i forbindelse med Circle K EXTRA, som Circle K ikke er herre over, og som gør det vanskeligt eller umuligt for Circle K at opfylde sine forpligtelser over for kunderne i henhold til denne Aftale, vil Circle K's forpligtelser blive sat i bero, så længe den pågældende situation varer.  Når en sådan situation er blevet afhjulpet, vil Circle K gøre en rimelig indsats for at genoprette eller tilbyde de rettigheder, som kunderne ville have fået, hvis situationen ikke var opstået.

5.6 Ingen videresalg eller overdragelse af rettigheder

De rettigheder, som kunden opnår i henhold til denne Aftale, er personlige og kan ikke overdrages. Kunderne må ikke videresælge eller overdrage nogen af de rabatter, værdibeviser eller andre rettigheder, de har fået tildelt som Circle K EXTRA-medlem.

5.7 Klager  

Circle K kan forlange en skriftlig kvittering eller anden dokumentation fra dit køb for at kunne behandle en klage i tilfælde af, at de nødvendige data ikke findes andre steder. 

5.8 Beskatning og forholdet mellem medlemmer og deres arbejdsgivere.

Hvis køb foretaget i en arbejdsmæssigsammenhæng tilknyttes en privatpersons bonuskonto, er det den private persons ansvar at informere sin arbejdsgiver om denne fordel og om nødvendigt indhente tilladelse hertil. Hvis der optjenes fordele i forbindelse med arbejde, som bliver betalt af arbejdsgiveren, og fordelen indløses til privat forbrug, kan den pågældende fordel være skattepligtig (i henhold til lokal lovgivning). Kunden er ansvarlig for at informere sin arbejdsgiver og/eller relevante myndigheder om de pågældende fordele og for at betale en eventuel skat. Circle K vil ikke kunne holdes ansvarlig for eventuelle tab eller skader, der måtte opstå som følge af kundens manglende overholdelse af dette krav.

5.9 Andre lande

Circle K Extra-programmet understøtter registrering af besøg i andre lande end brugerens hjemmemedlemsland. Transaktioner gennemført i udvalgte lande kan dermed tælle som besøg. Se listen over lande i højre side øverst på denne side.

Uanset hvor transaktionen finder sted, vil alle kvalificerende besøg blive registreret i loyalitetsprogrammet tilknyttet brugerens hjemmemedlemsland. For eksempel, hvis en bruger med hjemmemedlemsland i Danmark (DK) udfører en kvalificerende transaktion i Polen (PL), vil besøget blive krediteret det danske EXTRA-program.

Alle transaktioner registreres i systemet for det land, hvor transaktionen fysisk finder sted. Dette sikrer, at regler og kriterier for besøgskvalifikation overholder de regler og kriterier, der gælder for det specifikke land.

Brugere kan se, hvilken specifik transaktion der udløste et besøg – også på tværs af landegrænser. Denne information er tilgængelig i brugerens loyalitetsprogram og giver indsigt i oprindelsen af hvert besøg.

Personligt tilpassede rabatkuponer, som udstedes via loyalitetsprogrammet, kan kun anvendes i brugerens hjemmemedlemsland. En rabatkupon udstedt til en bruger med hjemland i Polen (PL) kan eksempelvis ikke indløses i Danmark (DK).

Generelle kampagnetilbud i Circle K EXTRA-programmet kan benyttes på tværs af grænser, forudsat at kampagnen er aktiv og gælder i det land, hvor transaktionen foretages. Disse tilbud er ikke begrænset til brugerens hjemland.

6. KOMMUNIKATION

6.1 Sådan kommunikerer Circle K

Der findes flere forskellige typer af kommunikations- og markedsføringsmeddelelser (afhængigt af dine privatlivsindstillinger i forbindelse med kommunikation), som er en del af Circle K EXTRA-programmet:

  • Du vil modtage en velkomstbesked i form af en SMS og/eller e-mail for at bekræfte din konto og en eller flere opfølgende e-mails inden for den første måned, afhængigt af hvor du befinder dig.
  • Der foregår løbende generel kommunikation/kampagnekommunikation om Circle K EXTRA's tilbud samt andre produkter og services, der tilbydes af Circle K eller dennes partnere.
  • Der er særlig kommunikation målrettet til dig. Baseret på din købsadfærd kan vi sende dig yderligere tilbud eller information, som vi mener kan være relevant for dig baseret på din købshistorik.
  • Vi kan sende rabatkupon, som du kan bruge til at få gratis eller nedsatte varer eller services. Rabatkuponer sendes enten som fordele (f.eks. en gratis bilvask, fordi du har købt et bestemt antal bilvaske) eller i forbindelse med milepæle (f.eks. på et givent jubilæum som Circle K EXTRA-medlem).
  • Vi kan sende spørgeskemaer baseret på dit sidste besøg for at få mere at vide om din oplevelse med vores station, personale og produkter.
  • Vi kan kommunikere til dig via sociale medier og eksterne mediekanaler.

Afhængigt af kundens præferencer og geografiske variationer vil Circle K bruge e-mail, SMS og APP (applikationssoftware), telefon- eller postkommunikation eller onlinekommunikation til at kommunikere med tilmeldte kunder.

Afsenderen af mailen fra Circle K vil blive angivet som "Circle K ". Afsenderen af SMS fra Circle K vil være nummer 1961.

Fra tid til anden kan Circle K kommunikere via eksterne sociale medier som Facebook og Instagram. Brugen af disse tjenester reguleres ikke af Circle K EXTRA's vilkår og betingelser, men af de sociale mediers egne vilkår og betingelser.

7. YDERLIGERE OM PRIVATLIVSBESKYTTELSE, SIKKERHED OG PERSONOPLYSNINGER

7.1 Formål med behandling

Dine oplysninger vil blive analyseret for at se, hvordan du bruger Circle K EXTRA, for at forstå din købsadfærd og for at sende dig oplysninger om og tilbud på de produkter eller services, der med størst sandsynlighed vil interessere dig. Vi kan også bruge dine personoplysninger til at sende dig undersøgelser eller spørgeskemaer om din oplevelse af vores produkter og services for at forbedre vores services.

Formålet med enhver behandling af personoplysninger i henhold til denne Aftale er at drive Circle K EXTRA. Dine oplysninger i ikke-anonymiseret form vil ikke blive brugt til andre formål end deltagelse i Circle K EXTRA.

7.2 Dine rettigheder som registreret

Hvordan udøver du dine rettigheder?

Du kan udøve dine rettigheder som registreret, herunder retten til at gøre indsigelse, eller stille os spørgsmål ved at kontakte Circle K via privacy_denmark@circlekeurope.com, Circle K ID-siden: https://ID.circlekeurope.com eller Circle K Danmark A/S, Borgmester Christiansens Gade 50, 2450 København SV, att. kundeservice.

Disse vilkår og betingelser udgør de specifikke oplysninger om, hvordan vi behandler dine persondata, og hvilke data der behandles som en del af tjenesterne, og supplerer den generelle Circle K Privatlivspolitik, som er tilgængelig på: https://www.circlek.dk/privatlivspolitik.

Adgang til data

Du har til enhver tid ret til at anmode os om en kopi af de oplysninger om dig, som vi opbevarer.  En sådan anmodning skal være skriftlig.Hvis du har specifikke spørgsmål vedrørende dataanalyse eller andre spørgsmål, kan du anmode om yderligere adgang. De fleste oplysninger er tilgængelige for dig på fordelsprogrammets web-/mobilportal, som indeholder de data, vi opbevarer om dig på din Circle K EXTRA-profilside. Anmodning om adgang til data skal være skriftlig, se mere på https://id.circlekeurope.com.

Rettelse af data

Hvis dine personoplysninger ændrer sig, kan du rette dine egne personoplysninger på din Circle K EXTRA-konto

Hvis du har specifikke spørgsmål eller oplever problemer vedrørende rettelser eller har andre spørgsmål, kan du anmode om yderligere assistance ved at kontakte Circle K. En sådan anmodning skal være skriftlig.

Ret til dataoverførsel

Du har ret til at bede om, at vi overfører de oplysninger, du har givet os, til en anden. Det gælder kun de oplysninger, du har givet os. Kommercielt følsomme oplysninger, der er skabt på baggrund af dine anonymiserede data, overføres ikke.

Rettigheder i relation til profilering og automatiserede beslutninger

Du har ret til ikke at være genstand for en beslutning, der udelukkende er baseret på automatiseret behandling, herunder profilering. Du kan gøre indsigelse mod enhver automatiseret beslutning, vi har truffet, og bede om, at en person gennemgår den.

Sletning af personoplysninger

Du har ret til at anmode om sletning af dine personlige oplysninger. Visse oplysninger, f.eks. transaktioner, skal dog opbevares i overensstemmelse med lokal lovgivning. Når du sletter personlige oplysninger, der bruges til driften af EXTRA, vil mange tjenester ikke længere vil være tilgængelige, og du kan kun fortsætte med at bruge appen som gæst. Du skal således registrere dig igen, hvis du ønsker at fortsætte med at bruge de fleste af tjenesterne.

Ret til indsigelse

Du kan have ret til at gøre indsigelse mod behandlingen, hvis vi behandler dine oplysninger på grundlag af legitime interesser. Du kan gøre indsigelse mod enhver automatiseret beslutning, vi har truffet, og bede om, at en person gennemgår den.

Ret til at begrænse databehandlingen

Du har under visse omstændigheder ret til at bede os om at begrænse behandlingen af dine oplysninger. Det betyder, at dine data kun må bruges til visse ting, såsom juridiske krav eller til at udøve juridiske rettigheder.

Du kan udøve din ret til at begrænse behandlingen ved at kontakte Circle K via e-mail, telefon eller post eller via Circle K's ID-side: https://id.circlekeurope.com.

Tvister

Hvis du har spørgsmål eller bekymringer i forbindelse med behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte privacy_denmark@circlekeurope.com. Du kan også anmode om, at koncernens databeskyttelsesansvarlige inddrages i sagen.

Vores tilsynsmyndighed er i de fleste tilfælde Datatilsynet i Danmark, hvis kontaktoplysninger er tilgængelige her: https://www.datatilsynet.dk/
Du kan desuden kontakte din lokale tilsynsmyndighed for databeskyttelse, hvis du ønsker at indgive en klage. Kontaktoplysninger kan findes her: https://edpb.europa.eu/about-edpb/about-edpb/members_en.

7.3 Sådan indsamler og behandler vi data

De oplysninger, som Circle K behandler, omfatter de oplysninger, du afgiver ved tilmelding, oplysninger om dine køb samt andre oplysninger, du selv vælger at give os senere.

Når et køb foretages på en Circle K-station, registrerer Circle K data vedrørende købet til brug i forretnings- og regnskabssystemer.  For medlemmer af Circle K EXTRA sendes der desuden data om købet til vores fordelssystem og database. I disse systemer analyserer vi dine transaktionsdata og købshistorik for at skabe målgrupper, der gør det muligt for os at belønne dig som kunde med skræddersyede rabatter, tilbud og kampagner baseret på din købshistorik.

Når dataene indsamles, kan de identificere et køb enten som et specifikt produkt eller en specifik service (f.eks. et bestemt bilvaskprogram) eller som køb af et produkt eller en serviceydelse i en kategori (f.eks. mad eller magasiner).

Oplysninger fra offentlige databaser kan anvendes, når det er relevant, i kombination med Circle K EXTRA-data.  Det kan f.eks. være at tilføje data om ejerskab af elbil.

7.4 Hvilke oplysninger indsamler vi ved tilmelding?

De oplysninger, vi indhenter på salgsstedet, når tilmeldingsprocessen til Circle K EXTRA indledes, er:

  • Mobilnummer
  • Betalingskortnummer

I tilfælde, hvor kunder ikke afslutter tilmeldingen ved at acceptere disse vilkår og betingelser, vil disse data blive slettet efter 90 dage.

Oplysninger, som kunden skal give ved tilmelding til Circle K EXTRA:

  • Fornavn
  • Efternavn
  • Mobilnummer
  • E-mailadresse
  • Land
  • Betalingskortnummer
  • Kortets udløbsdato
  • Valg af kommunikationskanal til modtagelse af kommunikation fra Circle K (e-mail og/eller sms)
  • Accept af vilkår og betingelser

Valgfri information, som kunden kan give ved tilmelding til Circle K EXTRA:

  • Køn
  • Fødselsdato
  • Adresse
  • Postnummer

Alle personoplysninger, der indsamles i henhold til disse betingelser, vil blive opbevaret, så længe kunden anses for at være “aktiv”. I henhold til denne bestemmelse betragtes en kunde som “aktiv”, hvis vedkommende inden for de seneste 36 måneder har opfyldt følgende kriterier:

  • ikke opsagt sit Circle K EXTRA-medlemskab; og
  • har brugt et af de betalingskort, der er registreret på deres Circle K EXTRA-konto til identifikation; eller
  • på anden måde har benyttet en Circle K-tjeneste i overensstemmelse med den pågældende tjenestes egne vilkår og betingelser.

7.5 Hvilke oplysninger indsamles under medlemskabet?

Circle K indsamler transaktionsdata om køb og aggregerer dem for at producere data om: 

  • det beløb, en kunde bruger på brændstof og andre produktkategorier
  • antal besøg på vores stationer
  • dine elektroniske stempelkort eller rabatkuponer, aktive eller udløbne
  • den procentdel af vores e-mails, som kunderne åbner og om den returneres (på grund af forkert eller fejlbehæftet e-mailadresse)
  • den procentdel af kunderne, der vælger at være eller ikke være en del af en kampagne (fravalgsrate), og
  • hvor mange kunder, der klikker på bestemte annoncer (klikfrekvens)

Circle K indsamler desuden en såkaldt Payment Account Reference (PAR), som er en ikke-finansiel identifikator knyttet til hvert unikt betalingskort. PAR anvendes til at forbinde kortet med den tilhørende betalingskonto uden at gemme følsomme kortoplysninger. Formålet er at sikre, at medlemmer af EXTRA ikke behøver at tilføje den specifikke elektroniske enhed til deres EXTRA-profil, men i stedet kan bruge samme virtuelle kort på tværs af forskellige enheder – på samme måde som et fysiske kort.

Vi gemmer transaktionsdata på detaljeret niveau i op til tre år. Derefter aggregeres transaktionerne.

7.6 Beskyttelse af dine personlige oplysninger og respekt for privatlivets fred

Circle K og dets partnere (se mere om partnere i afsnit 7.7) udveksler personoplysninger, som er indsamlet af Circle K EXTRA, for at administrere tilmeldte kunders konti og oplysninger om kundernes præferencer med henblik på at tilbyde og yde kvalitetsrabatter, fordele, produkter, varer og services til registrerede kunder effektivt.

Circle K vil ikke indsamle, bruge eller videregive personlige oplysninger om en kunde hos Circle K EXTRA uden hjemmel.

Fra tid til anden kan vi overføre begrænsede personlige oplysninger til vores partnere til behandling for at forstå, hvilke fordele, produkter, varer og services, der tilbydes af Circle K, som vores kunder er mest interesserede i. Dette omfatter også muligheden for at dele data med partnere for at give dem en bedre forståelse af købsadfærd ved køb af partnerprodukter. Vi bruger både skriftlige kontrakter og andre midler til at beskytte dine oplysninger, mens de behandles af vores partnere eller underleverandører.

Circle K EXTRA bruger foruddefinerede tidsplaner til at samle data fra dine transaktioner og sletter derefter de detaljerede logs for transaktionen. Vi har forpligtet os til følgende principper:

  • Vi indsamler og behandler kun de personlige oplysninger, der er nødvendige for at administrere Circle K EXTRA-programmet, herunder at tilbyde vores medlemmer fordele, produkter, varer og services i Circle K EXTRA-programmet ved at analysere medlemmers transaktioner og adfærd.
  • Vi vil opretholde sikkerhed og fortrolighed omkring de oplysninger, som de tilmeldte kunder giver os, i henhold til den gældende lovgivning. Overholdelse af disse standarder verificeres og revideres konstant efter behov.
  • Circle K EXTRA behandler kundernes oplysninger efter branchestandarder, herunder, men ikke begrænset til, PCI DSS (Betalingskortbranchens Standard for Datasikkerhed).
  • Circle K tager dit privatliv alvorligt, og vi beskytter dine personlige oplysninger og overholder relevant lovgivning.  Vi vil aldrig sælge dine personlige oplysninger og udveksler kun oplysninger med loyalitetprogrammets partnere, som beskrevet i afsnit 7.7.

7.7 Circle K EXTRA partnere

Circle K's fordelsprogram, Circle K EXTRA, omfatter ikke kun tilbud på Circle K's salgssteder, men kan også omfatte tilbud fra vores partnere. Hvis Circle K indgår et samarbejde med en anden virksomhed om fælles fordelstilbud, vil nogle af dine oplysninger også blive gjort tilgængelige for partneren, udelukkende med henblik på dette fælles fordelstilbud/-samarbejde. Det samme gælder for oplysninger, som Circle K kan modtage fra vores partnere om dig.

Oplysninger om, hvilke partnere Circle K har i Circle K EXTRA fordelsprogrammet, og hvilke data vi til enhver tid vil udveksle, er tilgængelige på Circle K EXTRA-hjemmesiden.

7.8 Databehandlere (underleverandører), overførsel af data

Personoplysninger fra Circle K EXTRA  kunder kan blive overført til Circle K's underleverandører.  Vores underleverandører behandler og analyserer data på vores vegne. De arbejder også med kommunikationsværktøjer for Circle K EXTRA. De opererer under forhandlede forhold for at sikre tilstrækkelig privatlivsbeskyttelse og datasikkerhed. Circle K er ansvarlig for enhver behandling af oplysninger, der foretages af virksomhedens underleverandører.

Både Circle K's eget datacenter og underleverandørernes datacentre er beliggende inden for EU/EEC, og vi vil ikke overføre dine data til steder uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) medmindre der foreligger et gyldigt retsgrundlag og passende sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

7.9 Dine forpligtelser som medlem af Circle K EXTRA

Når du tilmelder dig Circle K EXTRA, forpligter du dig til omhyggeligt at læse og overholde disse vilkår og betingelser.  Du påtager dig også at give os korrekte og nøjagtige oplysninger, når du tilmelder dig, og at opdatere disse oplysninger rettidigt, hvis de skulle ændre sig.

Du forpligter dig til at underrette Circle K's kundeservice, hvis du oplever uregelmæssigheder, eller får mistanke herom, på din fordelskonto. Du forpligter dig også til at underrette Circle K, hvis nogen af de registrerede kort mistes eller bliver stjålet. Derudover forpligter du dig til ikke at tage imod eller indløse optjente fordele, som du har modtaget på et forkert grundlag, eller som er fremkommet ved en fejl.

8. ÆNDRING AF VILKÅR

Circle K kan efter eget skøn ændre disse vilkår med 30 dages varsel. Der vil blive udsendt en specifik meddelelse herom via en af Circle K EXTRA's kommunikationskanaler, og den vil også blive offentliggjort på Circle K EXTRA -hjemmesiden. Opdaterede vilkår og betingelser kan altid findes på Circle K EXTRA -hjemmesiden.

9. OPHØR

Hvis du ikke overholder disse vilkår og betingelser eller på anden måde bevidst forsøger at misbruge din eller andres fordelskonto, kan Circle K tilbagekalde din fordelskonto med øjeblikkelig virkning. Circle K forbeholder sig ret til at opsige medlemskabet for enhver kunde, der udviser en truende, svigagtig eller anden ulovlig adfærd over for Circle K eller Circle K's medarbejdere.

Circle K forbeholder sig ret til at bringe Circle K EXTRA programmet til ophør med 30 dages varsel. I tilfælde af et sådant ophør, vil alle rettigheder, rabatkuponer osv. være gyldige indtil udløbsdatoen, dog højest i 90 dage.

10. OPSIGELSE

Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab.  En sådan opsigelse skal sendes til kundeservice på circlek.dk/kontakt. Hvis du opsiger medlemskabet, vil eventuelle fordele, rabatter eller rabatkuponer, som du har optjent, straks blive tilbagekaldt. Du vil derefter ikke længere kunne logge ind på din Circle K EXTRA-konto. Alle kundefordele på din konto fortabes pr. opsigelsestidspunktet, alle kort, der er registreret på din konto, ophører med at kunne optjene fordele, og Circle K stopper al fordelskommunikation med dig (bortset fra eventuel kvittering for opsigelsen og/eller anden lovgivningsbestemt kommunikation).

11. ANDRE BESTEMMELSER OG LOVVALG

Denne Aftale er underlagt dansk lovgivning. Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med Circle K EXTRA-loyalitetsprogrammet, skal afgøres af de danske domstole.

 

Info til Circle K medarbejdere: 10.10.2025
Info til EXTRA medlemmer: 30.10. 2025

Liste over andre lande

- Polen