Image
burger
Image
burger

Bæredygtig mad og produktion

Hos Circle K har vi et mål om at gøre det nemt at nyde bedre mad og drikkevarer på farten. Og med bedre mad mener vi ikke kun smag og kvalitet, men også med fokus på bæredygtige råvarer. Vi vil gerne støtte en retfærdig og bæredygtig verdensomspændende fødevareindustri.
Image
kaffe

Kaffe med god samvittighed

Vores kaffebønner er Rainforest Alliance-certificeret og 100% økologiske. Når du køber din kaffe i en af vores butikker, vil du således bidrage til bevarelse af regnskov, retfærdige arbejdsforhold og pesticidfrit landbrug.

Vi bruger ligeledes økologisk mælk fra det økologiske mejeri ’Naturmælk’ i alle vores kaffespecialiteter. Naturmælk arbejder for en bæredygtig fremtid med dyrevelfærd og kvalitet i fokus. Vores komælk har derfor også 3 grønne dyrevelfærdshjerter.

Som noget nyt, er det desuden også muligt at vælge havredrik som et alternativ til komælk på kaffemaskinerne i 175 butikker ud af 209. Havredrikken er et økologisk og bæredygtigt alternativ – også fra Naturmælk, og tillader vores veganske kunder at nyde en kop kaffe hos os.

Når det kommer til te, så er vores sortiment nu ikke blot økologisk, men også fairtrade.

Image
råvarer

Vores holdning til kød 

Vi arbejder løbende på at udvikle vores madtilbud, herunder at tilbyde flere vegetariske alternativer, ligesom vi arbejder på at øge andelen af økologiske og fairtrade-certificerede produkter. Vi tilbyder vegetariske alternativer i størstedelen af vores 209 butikker.

Et af vores fokusområder er at løfte dyrevelfærden i vores kyllingeprodukter. 100 % af alle kyllingeprodukter, der sælges i vores butikker, er velfærdskylling og kommer fra dansk produktion. Herudover anvender vi også kun æg fra fritgående høns.

Vi er i løbende dialog med vores leverandører af okse-og svinekød om at sikre et højt niveau af dyrevelfærd, og vi arbejder for at øge mulighederne for at aftage mere af denne type kød.

Leverandørerklæring

Vores mål er at være på forkant med vores branche. Derfor skal vores samarbejdspartnere og leverandører leve op til Circle Ks Leverandørerklæring, så vi sikrer løbende forbedringer i forhold til dyrevelfærd i produktionen af de produkter, vi køber.

Circle Ks leverandørerklæring

Leverandørerklæringen beskriver vores krav, og sikrer at vores leverandører følger internationale love og standarder

De primære mål for Circle Ks bæredygtige indkøbsstrategi er:

  • At anvende leverandører, der deler vores værdier
  • At håndtere eventuelle påvirkninger af vores værdikæde
  • At åbent formidle vores egen indsats til alle interessenter.

Udover vores Leverandørerklæring, arbejder vi også med en professionel tredjepart, EcoVadis, hvis ekspertise er vurdering af bæredygtighed i virksomheder. Alle vores større leverandører skal gennemføre en evaluering blandt andet indenfor områderne: menneskerettigheder, miljømæssige påvirkninger og etisk korrekt opførsel.