Alt, hvad du skal vide om opladning af elbiler: Opladning hjemme


Alt, hvad du skal vide om opladning af elbiler: Opladning hjemme

Hvis du har købt din første elbil, vil du hurtigt opdage, at der er en række nye ting, du skal sætte dig ind i. Nye kørselsmønstre, opladningsrutiner og systemer er en del af det hele - måske overvejer du en hjemmelader? Eller har du brug for et ekstra ladekabel?

I denne artikel gennemgår vi de vigtigste ting, du skal huske, når du har fået en elbil, og hvordan du kommer i gang med at lade den op derhjemme.

Første ting først - ladekabel


Når du køber en ny elbil, følger der som regel et ladekabel med. Dybest set er der to forskellige kabler, du skal forholde dig til: et kabel, der tilsluttes en almindelig stikkontakt, og et kabel, der tilsluttes en ladestander. Et ladekabel, der er forbundet til en ladestander, giver hurtigere opladning og forsyner batteriet med mere strøm på kortere tid, end hvis du bruger en almindelig stikkontakt. Dette kabel bruges på hjemmeladere og ladere med normal hastighed op til 22 kWh.

De fleste biler, der sælges i Europa, leveres med et Type 2-ladekabel. For mange vil det være praktisk at have mere end ét ladekabel, hvis man fx vil have et i bilen og et derhjemme.

Hjemmelader - en investering


En god start som elbilkunde er at investere i en hjemmeoplader. En hjemmelader er både sikrere og hurtigere end opladning fra en almindelig stikkontakt, og du behøver ikke at bekymre dig om de særlige forholdsregler, du skal tage, hvis du netop oplader fra en almindelig stikkontakt. Da er det nemlig vittigt altid at bruge en jordet stikkontakt med en maksimal strømstyrke på 10 ampere. Undgå at lade opladeren være tændt for længe, og stop opladningen, hvis der opstår unormal varme, eller hvis du bemærker, at plasten smelter eller bliver brun.  

Ud over at en decideret ladeboks er en mere sikker løsning, er det værd at overveje, at en hjemmelader bidrager til værdien af dit hjem, og at ladeboksen derfor vil være en investering på lang sigt. Med en hjemmelader kan du altid starte dagen med en fuldt opladet elbil.

Vejr og temperatur kan påvirke


Når årstiderne skifter, vil du opdage, at batterikapaciteten og opladningstiden også ændrer sig. Koldere vejr påvirker både rækkevidde og opladningstid, og du vil opdage, at din elbils batteri har en lavere effektivitet i kolde temperaturer. Det skyldes ganske enkelt, at de kemiske processer i batteriet bliver langsommere ved lave temperaturer, ligesom man kan opleve det med mobiltelefoner.  

Ifølge Norsk elbilforening kan opladning ved 10-20 grader tage 3-6 gange længere tid end ved 10 grader og derover.

Det kan også være en god idé at huske på, at kolde temperaturer betyder, at du bruger mere strøm på at opvarme din bil indvendigt. Ud over kulden, vil snedækkede veje også kræve mere af bilen og give dækkene mere modstand - hvilket igen vil bidrage til et større energiforbrug.

Med disse tips håber vi, at du får lettere ved at tilslutte din elbilsoplader og komme i gang med din nye elbil. Hvis du har brug for tips til opladning af din elbil, når du er på farten, så læs med her.

 


Trine Vendelboe
Erhverv
 •