PRIVATLIVSPOLITIK VEDRØRENDE BESTILLING OG REGISTRERING AF LADEBOKSE SAMT TILBAGEBETALING AF OMKOSTNINGER TIL EL

Circle K Danmark A/S tager behandling af dine personoplysninger alvorligt. Vi er forpligtet til at beskytte de personoplysninger, vi behandler om dig, og til at informere dig herom ifølge databeskyttelsesforordningen ("GDPR"). Vi har derfor udarbejdet denne privatlivspolitik, der informerer om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med bestilling af en ladeboks, registrering af en eksisterende ladeboks, anmodning om tilbagebetaling af omkostninger til el i forbindelse med hjemmeopladning af firmabilen gennem os eller brug af ladeapplikationen Circle K Home. Denne privatlivspolitik supplerer Circle Ks generelle privatlivspolitik, som kan tilgås på https://www.circlek.dk/privatlivspolitik.

1. DEN DATAANSVARLIGE


Den dataansvarlige for behandlingen af personoplysninger om dig er:

Circle K Danmark ("Circle K", "vi", "os" eller "vores")
Borgmester Christiansens Gade 50
2450 København SV
CVR nr.: 28142412
Hjemmeside: www.circlek.dk

 

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os på privacy@circlekeurope.com eller ved brev til Data Protection Officer, Circle K AS, PB 1176 Sentrum, 0107, Norway. Du kan også kontakte os på www.circlek.dk/kundeservice.

2. HVILKE PERSONOPLYSNINGER BEHANDLER CIRCLE K?

 

Vi behandler personoplysninger om dig i forbindelse med din bestilling af en ladeboks eller registrering af en eksisterende ladeboks hos os. Derudover behandler vi dine oplysninger, når du anmoder om tilbagebetaling af el omkostninger til el gennem vores tilbagebetalingsportal og benytter vores ladeapplikation Circle K Home.

 

Når du bestiller en ladeboks på vores hjemmeside, behandler vi oplysninger om dit navn, telefonnummer, e-mailadresse og adresse samt eventuelt andre oplysninger, som du vælger at dele med os i kommentarfeltet. Når du anmoder om tilbagebetaling af omkostninger til el, behandler vi oplysninger om dit navn, e-mailadresse, adresse, telefonnummer, elaftale samt dine betalingsoplysninger. Når du benytter applikationen Circle K Home, behandler vi oplysninger om dit navn, e-mailadresse og telefonnummer. I denne sammenhæng behandler vi desuden detaljer om start- og sluttidspunkt for opladningssessionen, den samlede varighed af opladningssessionen, antal kWt brugt under opladningssessionen, UID-nummeret for det Circle K firmakort, som er registreret til tilbagebetaling af el i forbindelse med opladningen, RFID-nummer på den opladningschip, der anvendes til at starte og afslutte opladningen samt serienummeret på din ladeboks. Vi behandler derfor som udgangspunkt alene almindelige personoplysninger.

 

Vi behandler desuden personoplysninger i form af cookies, når du besøger vores hjemmeside. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her: https://www.circlek.dk/cookie

3. HVAD ER FORMÅLET OG BEHANDLINGSGRUNDLAGET FOR BEHANDLINGEN AF PERSONOPLYSNINGER?


Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i forbindelse med bestilling af en ladeboks med henblik på:

  • At levere og administrere din bestilling af en ladeboks i overensstemmelse med den indgående aftale. 

  • At behandle og udbetale tilbagebetaling for omkostninger til el til dig. 

  • At opfylde vores juridiske forpligtelser.


Når du udfylder vores bestillingsformular, behandler vi dine personoplysningerne baseret på behandlingsgrundlaget i GDPR, artikel 6, stk. 1, litra b, idet vores behandling er nødvendig for opfyldelse af kontrakten med dig.

 

Oplysninger omkring tilbagebetaling vil blive gemt i vores systemer i overensstemmelse med gældende lovgivning, såsom bogføringsreglerne. Vores behandlingsgrundlag herfor er GDPR, artikel 6, stk. 1, litra c, idet der er tale om en retlig forpligtelse.

 

For at vurdere og forbedre serviceydelsen, identificere og løse problemer rettidigt samt til andre statistiske formål, kan Circle K udføre analyse af transaktions-, demografisk og anden data, der indsamles som en del af Circle Ks tilbagebetalingsservice. Sådan analyse vil blive udført på et aggregationsniveau eller med anonymiserede data, medmindre der kan identificeres en passende grund til at udføre sådan analyse med persondata.

5. HVOR LÆNGE OPBEVARER CIRCLE K PERSONOPLYSNINGERNE?


Dine personoplysninger opbevares alene i det tidsrum, der er nødvendigt for de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles. Ved vurderingen af opbevaringsperioden tages hensyn til forskellige kriterier, såsom om der eksisterer en retlig forpligtelse til at opbevare personoplysningerne. Oplysningerne vil eksempelvis blive opbevaret så længe som bogføringsloven stiller krav herom.

 

Hvis vi ikke har en retlig forpligtelse, vil det indgå som en del af vores vurdering, hvor længe en potentiel kunde normalt vil kunne have interesse i, at vi opbevarer personoplysningerne. For eksempel hvis en potentiel kunde udfylder bestillingsformularen, vil vi opbevare oplysningerne med henblik på at opsætte ladeboksen samt for at kunne svare på eventuelt opfølgende spørgsmål.

6. OVERFØRSEL TIL TREDJELANDE


Dine personoplysninger overføres i visse tilfælde til lande uden for EU/EØS, også kaldet tredjelande.  Alle vores databehandlere overholder GDPR og er forpligtet til at opretholde den samme standard for databeskyttelse som os. Vi overfører desuden alene dine oplysninger til sikre tredjelande. Oplysningerne benævnt i denne privatlivspolitik overføres til en databehandler, der er placeret i Israel, hvilket anses som et sikkert tredjeland. 

7. DINE RETTIGHEDER 

 

Hvis du ønsker at gøre brug af nedenstående rettigheder, skal du kontakte os via kontaktoplysningerne ovenfor.

 

 

Ret til at trække samtykke tilbage

Når og i det omfang vi behandler personoplysninger om dig baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække samtykket tilbage. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi ophøre med at behandle de personoplysninger om dig, som du har tilbagekaldt dit samtykke i relation til. Din tilbagetrækning af dit samtykke berører ikke lovligheden af behandlingen, indtil du trækker samtykket tilbage.


Ret til indsigt

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. Adgangen til indsigt må dog ikke krænke andres rettigheder og frihedsrettigheder.


Ret til berigtigelse

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig berigtiget, ligesom du, under hensyntagen til formålene med behandlingen, har ret til at få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger.


Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig tidligere end tidspunktet for vores almindelige sletning.


Ret til begrænsning af behandling 

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af personoplysninger om dig begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.


Ret til dataportabilitet

Hvis vores behandling af personoplysninger om dig baserer sig på samtykke eller en kontrakt, og behandlingen er foretaget automatisk, har du ret til dataportabilitet. Denne ret indebærer, at du har ret til at få tilsendt de personoplysninger, som vi behandler om dig i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, som du har ret til at overføre til en anden tjenesteyder. 
Hvis du ønsker at bruge denne ret til dataportabilitet, kan du henvende dig til os via kontaktoplysningerne ovenfor og bede om fremsendelse af de registrerede personoplysninger fra os i et almindeligt anvendt format.


Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af personoplysninger om dig.
Hvis du udøver dine rettigheder som beskrevet ovenfor, behandler vi tillige personoplysninger i forbindelse med modtagelse og besvarelse af henvendelser. Hvis der er tvivl om din identitet, har vi ret til at anmode om flere nødvendige oplysninger for at kunne bekræfte din identitet. Vi behandler og registrerer da disse yderligere oplysninger om dig til dette formål.

8. OPDATERINGER AF DENNE POLITIK

 

Vi kan periodisk opdatere denne privatlivspolitik. For app-brugere vil en opdateret politik altid være tilgængelig via App store, Google Play og i selve applikationen

9. KLAGE TIL DATATILSYNET


Datatilsynet                                                                                                                           

Adresse: Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Telefonnr.: + 45 33 19 32 00
Hjemmeside: www.datatilsynet.dk