CIRCLE K ERHVERV APP VILKÅR OG BETINGELSER
Når appen downloades og det virtuelle kort benyttes via appen, erkender kortholder den betalingsforpligtelse, der opstår til indehaveren af erhvervskontoen. Kortholder accepterer også at bruge lokaliseringsdata for at gennemføre køb via appen og samtykker til at transaktionsoplysningerne stilles til rådighed for kontoindehaveren. Kortholder er ansvarlig for at den mobile enhed er sikker (ved brug at den nyeste software + sikkerhedsmetode) og beskytter appen mod uautoriseret adgang. Betalinger foretaget med det virtuelle kort via appen anses for at være foretaget af den respektive app-bruger og opkræves af kontoindehaveren, der har givet tilladelsen til app-brugeren.
I tilfælde af at din enhed med et tilknyttet virtuelt kort bortkommer eller stjæles, skal du straks kontakte din administrator for at lukke det virtuelle kort. Hvis vedkommende ikke er tilgængelig, skal du ringe til kundeservice på +45 70 101 101. Hvis du ikke overholder disse betingelser, er du ansvarlig for eventuelle køb foretaget med det virtuelle kort.
Retten til at knytte et erhvervskort fra Circle K til en personlig Extra loyalitetskonto via Circle K pro er betinget af godkendelse fra din arbejdsgiver (dvs. af kontohaveren) og skal være i overensstemmelse med virksomhedens politikker og regler for den offentlige sektor. Det er dit ansvar – og ved godkendelse også din arbejdsgivers ansvar – at sikre, at en sådan tilknytning overholder kontohaverens interne politikker og til den enhver tid gældende lovgivning. Når forbindelsen mellem Circle K pro og den personlige Extra loyalitetskonto er etableret, vil transaktioner foretaget med erhvervskortet samtidig bidrage til den tilknyttede personlige Extra-kontos fordelstrin i henhold til vilkår og betingelser for Extra loyalitetsprogrammet. Kontohaveren forbeholder sig retten til at ophæve tilknytningen mellem erhvervskortet og den personlige Extra loyalitetskonto til enhver tid med øjeblikkelig virkning.