VILKÅR OG BETINGELSER FOR KØB AF LADEBOKS, INSTALLATION OG BETALINGSAFTALE
1. INDLEDENDE BESTEMMELSER
Disse betingelser ("Betingelser") gælder for køb af:
Ladeboks med evt. øvrigt ladeudstyr til opladning af elbiler og plug-in hybridbiler ("Produktet"), som en virksomhed stiller til rådighed for sine ansatte (også benævnt som "Kortholder"). For beskrivelse af Produktet, se produktark,
Standardinstallation af ladeboks ("Installation"), som en virksomhed stiller til rådighed for sine ansatte. For beskrivelse af Installation, se produktark,
Serviceaftale med tilbagebetaling af elomkostninger til virksomhedens ansatte ("Serviceaftale"). For beskrivelse af Serviceaftale, se produktark,
som leveres af Circle K Danmark A/S, Borgmester Christians Gade 50, 2450 København SV, CVR-nr. 28142412 ("Circle K") til den virksomhed, som foretager bestillingen heraf ("Kunden").
Betingelserne udgør, sammen med de bestilte ydelser og ordrebekræftelsen herpå ("Ordren"), aftalen for købet ("Aftalen") mellem Parterne. Aftalen suppleres desuden af relevant lovgivning, herunder købeloven. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Aftalen og lovgivning har vilkårene i Aftalen forrang, medmindre dette er i strid med ufravigelig lovgivning. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Ordren og Betingelserne har Ordren forrang.
BETINGELSERNE ER DELT OP I FØLGENDE DELE:
Afsnit 2: Generelle vilkår
Afsnit 3: Vilkår for køb af Produktet og Installation
Afsnit 4: Vilkår for Serviceaftale
Vilkårene i Betingelserne og Ordren finder anvendelse, medmindre andet er aftalt mellem Circle K og Kunden.
2. GENERELLE VILKÅR
2.1 AFTALEINDGÅELSE
Aftalen er indgået med bindende virkning for begge Parter, når Kunden har afgivet sin bestilling til Circle K via hjemmesiden og modtaget en ordrebekræftelse på e-mail ("Aftalens Indgåelse").
Circle K forbeholder sig ret til at foretage en kreditvurdering af Kunden umiddelbart efter Aftalens Indgåelse. Circle K kan på baggrund af kreditvurderingen ophæve en allerede indgået Aftale ved meddelelse herom til Kunden, hvorefter Aftalen automatisk vil bortfalde.
2.2. KONTAKTOPLYSNINGER
Kunden er forpligtet til at sikre, at Circle K til enhver tid har korrekte og nødvendige kontaktoplysninger på Kunden, herunder navn, adresse, installationsadresse, e-mailadresser, telefonnumre mv.
Når Circle K sender meddelelser til Kunden, herunder dennes ansatte, via oplyst e-mailadresse eller telefonnummer, anses meddelelsen for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor den er blevet sendt. Dette betyder, at meddelelsen er bindende for Kunden, selvom den ikke er læst.
2.3. KORTHOLDERE
Kunden er forpligtet til at sikre, at Kortholdere, som er ansat hos Kunden, er gjort bekendt med indholdet af disse Betingelser og iagttager de krav og forpligtelser, der følger af Betingelserne.
2.4. UDBEDRINGER AF FYSISKE FORHOLD PÅ INSTALLATIONSADRESSER
Installation af Produktet kan medføre ændringer i og/eller påvirke fysiske forhold på installationsadressen, herunder også ved nedtagning, flytning, reparation eller udskiftning. Dette er Circle K uvedkommende.
Kunden skal således selv forestå udbedring af fysiske forhold på installationsadressen, som er opstået i forbindelse med Installationen, herunder nedtagning, flytning, reparation eller udskiftning af Produktet. Dette omfatter blandt andet maling, pudsning, tapetsering eller andre relevante udbedringer af mur, væg mv., som Produktet er eller har været installeret på, samt reetablering af fx mursten, træ, fliser, græs mv. på eller omkring området, hvor Installationen, herunder kabelføring, er foretaget. Omkostningerne hertil afholdes af Kunden selv.
Hvis behovet for udbedring skyldes, at Circle K eller dennes installatør groft uagtsomt eller forsætligt har forvoldt skader på installationsadressen, herunder fysiske ejendele, er Circle K ansvarlig for at udbedre den konkrete skade samt afholde omkostningerne hertil (se dog pkt. 2.5).
I tilfælde af at Circle K er ansvarlig for udbedring af fysiske forhold på installationsadressen, er Circle K berettiget til selv at forestå udbedring, herunder ved brug af underleverandører. Circle K vil foretage udbedringen af den konkrete skade, så udbedringen er konstruktionsmæssig forsvarlig. Circle K er alene forpligtet til at afholde Kundens eventuelle omkostninger til udbedring, hvis Cirkle K forinden har afvist selv at forestå udbedringen.
Kunden er forpligtet til at sikre dokumentation og kontakte Circle K hurtigst muligt, hvis der forefindes skader efter Installation, herunder ved nedtagning, flytning, reparation eller udskiftning, foretaget af Circle K eller dennes installatør.
Kunden er desuden forpligtet til at anmelde skaden til sit forsikringsselskab, som herefter vil overtage behandlingen af sagen sammen med Circle Ks eller dennes installatørs forsikringsselskab.
2.5. ÆNDRING AF AFTALEN
Circle K har ret til at ændre i Aftalen med et rimeligt varsel, herunder vilkårene i Betingelser om selve Produktet, Installationen og Serviceaftalen, herunder ændre priser og gebyrer eller indføre nye gebyrer.
Væsentlige ændringer til ugunst for Kunden implementeres med forudgående varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hvis Kunden ikke ønsker at fortsætte kundeforholdet efter de varslede væsentlige ændringer, kan Kunden vælge at opsige Aftalen med 14 dages varsel.
2.6. CIRCLE K'S ANSVAR FOR SKADER
Circle K er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for skader og økonomisk tab forårsaget af Produktet.
Circle K er desuden erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for øvrige skader med undtagelse af indirekte tab og følgetab, herunder blandt andet følgeskader, driftstab, avancetab og produktionstab.
Circle K er ikke ansvarlig for fejl, nedbrud, forstyrrelser mv., der kan henføres til andre udbydere, herunder elleverandører, producenter og netudbydere. Circle K er desuden ikke ansvarlig for produkter, der ikke er købt gennem Circle K.
Circle Ks erstatningsansvar er begrænset og kan aldrig overstige et beløb svarende til summen af Kundens betalinger til Circle K, vedrørende den pågældende ladeboks, for de seneste 12 måneder i henhold til Aftalen regnet fra tidspunktet, hvor kravet er fremsat af Kunden, ganget med fire.
2.7. FORCE MAJEURE
Circle K er ikke forpligtet til at opfylde Aftalen i tilfælde af udefrakommende og uforudsete begivenheder, hvis opfyldelsen forhindres som følge heraf eller indebærer en uforholdsmæssig økonomisk byrde for Circle K henset til Aftalens indhold som følge af omstændigheder, som er uden for Circle Ks kontrol, herunder, men ikke begrænset til: brand, krig, militæraktioner, epidemier, pandemier, oprør, strejker, lockout, naturkatastrofer, herunder lynnedslag, oversvømmelser og stormflod, væsentlige afbrydelser, ekstraordinære markedsforhold eller forstyrrelser i tekniske eller IT-systemer, som Circle K ikke kunne have undgået eller overvundet uden rimelige omkostninger, eller som der ikke med rimelighed kunne have været taget højde for ved Aftalens indgåelse.
Ved force majeure-begivenheder har Circle K ret til – så længe hindringen gør sig gældende – at udskyde leveringen af Produktet og/eller Installationen. Cirkle K hæfter således ikke for manglende eller reduceret opfyldelse af sine forpligtelser som følge af force majeure.
2.8. OVERDRAGELSE
Aftalen, herunder rettigheder og/eller forpligtelser, kan ikke overdrages af Kunden til tredjemand.
Circle K er berettiget til at overdrage Aftalen, herunder Circle Ks rettigheder og/eller forpligtelser, til tredjemand.
2.9. PERSONOPLYSNINGER
Circle K vil kun indsamle og opbevare de personoplysninger, som er nødvendige for at opfylde forpligtelserne i henhold til Aftalen. For en mere detaljeret beskrivelse af behandling af personoplysninger henvises til Circle Ks Privatlivspolitik for salg og administration af ladebokse.
2.10. TVISTER
Enhver tvist, som måtte udspringe af Aftalen, herunder spørgsmål om produktansvar, skal afgøres ved dansk ret og med Circle Ks hjemting som aftalt værneting.
3. VILKÅR FOR KØB AF PRODUKTET OG INSTALLATION
3.1. PRODUKTET
Circle K er forpligtet til i overensstemmelse med Ordren at levere Produktet, herunder det tilhørende nødvendige udstyr såsom ladekabel mv., samt at gennemføre Installationen af Produktet (eventuelt ved brug af underleverandør). Kunden ejer herefter Produktet.
Produktet og Installationens nærmere specifikationer fremgår af Ordren.
3.2. PRIS
Prisen, som skal betales til Circle K, fremgår af Ordren, medmindre andet er aftalt. Prisen omfatter køb af Produkt og Installation.
Prisen omfatter alene en standardinstallation, som fremgår af Ordren.
Ekstra ydelser og/eller merarbejde i forbindelse med en Installation faktureres særskilt. Circle K er berettiget til at udføre nødvendige ekstra ydelser og/eller merarbejde i forbindelse med Installation. Hvis meromkostninger estimeres til at overstige 1.200 kr., vil Circle K beregne et separat tilbud på Produkt og Installation, som Kunden skal acceptere, inden Installationen sættes i gang.
Circle K sender en faktura til den af Kunden oplyste e-mailadresse til betaling af Købesummen.
Hvis Kunden mener, at der er fejl i den udstedte faktura, skal Kunden sende en klage til Circle K inden for rimelig tid og senest inden betalingsfristens udløb.
3.3. BETALING SAMT MANGLENDE BETALING
Prisen forfalder til betaling 30 dage fra fakturadato, hvis ikke andet er aftalt skriftligt.
Efter forfald beregner og fakturerer Circle K den til enhver tid gældende morarente i tillæg til Prisen i henhold til renteloven. Endvidere tillægges gebyr for eventuelle betalingspåmindelser og inkassovarsler i henhold til rentelovens bestemmelser.
Har betaling ikke fundet sted ved udløb af fristen, som er angivet i betalingspåmindelsen, anses handelen og leveringsaftalen for væsentligt misligholdt, og alle fakturaer udstedt af Circle K forfalder straks til betaling.
3.4. INSTALLATION
3.4.1. Levering
Circle K eller dennes installatør leverer Produktet og udfører Installationen i overensstemmelse med Aftalen. Ekstraudstyr, som bestilles samtidig med Produktet, vil blive leveret sammen med Produktet. Eventuelt tillægsudstyr vil blive leveret i henhold til Ordren.
Produktet, herunder ekstraudstyr, afsendes fra Circle Ks lager straks efter Ordren er gennemført og kan forventes leveret inden for syv dage på medarbejders adresse, nærmeste pakkeboks eller lignende .
Det er Kundens ansvar, at Produktet befinder sig på installationsadressen på det aftalte tidspunkt for Installation, se afsnit 3.4.2.
3.4.2. Leveringstidspunkt og -sted
Kunden er forpligtet til at give Circle K oplysninger om Kortholdere af Produktet, herunder den enkelte Kortholders kontaktoplysninger samt installationsadresse af hensyn til opfyldelse af Aftalen.
Produkter leveres, og Installationer foretages på de nærmere aftalte installationsadresse(r) hos Kortholder(e), som oplyst af Kortholder.
Circle K eller dennes installatør vil kontakte den enkelte Kortholder og aftalte et tidspunkt, hvor Circle K eller dennes installatør skal Installere Produktet. Installation kan under normale forhold forventes udført inden for tre uger fra Kundens Ordre . Det er en forudsætning for installation inden for 3 uger, at Kortholder har udfyldt og returneret oplysningsark til Circle Ks installatør inden for 5 dage efter modtagelse.
Kunden, herunder Kortholderen, må ikke selv forestå Installationen eller dele af den, heller ikke selvom der benyttes en autoriseret elinstallatør. Det er Kundens ansvar at sikre, at Kortholderen ikke selv foretager Installationen.
Det er vigtigt, at Kortholderen eller en anden beslutningsdygtig person er hjemme på det aftalte installationstidspunkt, og at der er uhindret adgang til eltavlen, langs med ledningsføringen og der, hvor Produktet skal Installeres. Det er Kundens ansvar at sikre, at Kortholderen overholder disse retningslinjer.
3.4.3. Placering
Produktet kan Installeres på en placering efter Kortholderens ønske under forudsætning af, at det overholder lov- og installationskrav.
Visse placeringer kan dog indebære ekstraudgifter for Kunden, som ikke er inkluderet i Installationen, herunder eksempelvis skjult kabelføring, underskydning af kabler mv.
3.5. KRAV TIL KUNDEN OG DENNES KORTHOLDER
3.5.1. Krav til Installation
Det er Kundens ansvar at sikre, at Produktet kan og må installeres på de(n) aftalte installationsadresse(r).
Kunden skal således sørge for, at der indhentes de nødvendige og relevante tilladelser og godkendelser fra Kortholdere mv. Hvis Kunden ikke har de nødvendige og relevante tilladelser, er Kunden forpligtet til at betale de omkostninger, som Circle K eventuelt måtte have eller få i den forbindelse.
Det er således Kundens ansvar at sikre, at Kortholdernes eksisterende installationer er udført i henhold til gældende lovgivning.
Yderligere kræver Circle K’s installatør, at eksisterende installationer af ladebokse er opført med 6 kvadrat kabel og 20 ampere kombirelæ. Dette er af sikkerhedsmæssige årsager.
Hvis Installation af Produktet ikke kan gennemføres af sikkerhedsmæssige grunde eller uden at bryde gældende lovgivning, er Circle K berettiget til at nægte Installationen, indtil Kunden har sikret, at eventuelle konstaterede mangler er afhjulpet. Omkostninger hertil er Circle K uvedkommende.
Derudover er det Kundens ansvar at sikre, at
- der er uhindret adgang til Kortholders eltavle, langs med ledningsføringen og der, hvor Produktet skal installeres,
- der kan – og må – laves et hul i Kortholders mur/bygningselement for at trække kablet til tilslutning af Produktet, og
- at Kortholders ejendoms elinstallationer er lovlige.
3.5.2. Manglende medvirken
Hvis Kunden, herunder Kortholderen, ikke medvirker til Installationen i nødvendigt omfang (herunder i henhold til afsnit 3.4.2), kan Circle K kræve, at eventuelt tab for Circle K som følge heraf skal dækkes af Kunden. Dette indebærer følgende:
Hvis Installationen ikke kan gennemføres på det aftalte tidspunkt som følge af Kundens, herunder Kortholders, forhold, fx ved at der ikke er adgang til installationsadressen på det aftalte tidspunkt, skal Kunden betale et gebyr på DKK 1.100 plus moms til Cirkle K.
Hvis Circle K ikke modtager efterspurgt information fra Kunden, herunder dennes Kortholder, og dette tilfører merarbejde mv. for Circle K, skal omkostninger hertil dækkes af Kunden.
3.6. FORSINKELSE OG MANGLER
3.6.1. Forsinkelse
Hvis der indtræder forsinkelse, er Kunden berettiget til over for Circle K ved skriftlig meddelelse at kræve levering ved fastsættelse af en endelig leveringsfrist på minimum syv hverdage. Hvis levering ikke er sket inden for den fastsatte frist, er Kunden berettiget til ved skriftlig meddelelse til Circle K at hæve Aftalen.
Ud over retten til at hæve Aftalen har Kunden ingen andre misligholdelsesbeføjelser ved forsinkelse og kan således ikke rejse krav om erstatning af nogen art, medmindre det kan dokumenteres, at Circle K har forvoldt tabet med forsæt eller grov uagtsomhed. Circle K hæfter dog aldrig for indirekte tab.
Se også afsnit 2.6.
3.6.2. Mangler og reklamation
Reklamationer ved fejl og mangler skal meddeles Circle K skriftligt, straks efter at manglen er eller burde være opdaget og i alle tilfælde senest otte dage efter, at leveringen har fundet sted. Kunden mister sin ret til reklamation, hvis fristen overskrides.
Hvis der påvises mangler, kan Circle K efter eget valg enten foretage omlevering eller give Kunden et forholdsmæssigt afslag i den aftalte købesum, hvorefter manglen endeligt er afhjulpet. Hvis Circle K ikke har foretaget noget inden syv hverdage efter modtagelse af reklamationen, er Kunden berettiget til at hæve Aftalen.
Ud over retten til i særlige tilfælde at hæve Aftalen har Kunden ingen andre misligholdelsesbeføjelser ved mangler og kan således ikke rejse krav om erstatning af nogen art, medmindre det kan dokumenteres, at Circle K har forvoldt tabet med forsæt eller grov uagtsomhed. Circle K hæfter dog aldrig for indirekte tab.
Se også afsnit 2.6.
4. VILKÅR FOR SERVICEAFTALE
4.1. INDLEDENDE BESTEMMELSER
Serviceaftalen fungerer som et løbende månedligt abonnement, der omfatter Circle Ks levering af løbende support og vedligeholdelse af Produktet samt administration af tilbagebetaling af elafgift og øvrige eludgifter til Kortholdere ved opladning via Produktet af elbiler og hybridbiler, som er stillet til rådighed af Kunden ("Firmabil").
Serviceaftalen købes sammen med Produktet eller separat, hvis Kunden, herunder dennes Kortholdere, allerede har en ladeboks, der er kompatibel med Circle Ks system.
Serviceaftalen aktiveres, når Produktet er Installeret og aktiveret af Kortholder ved tilmelding i tilbagebetalingsportalen , medmindre andet aftales .
For at modtage tilbagebetaling for opladning af Firmabil skal Kunden – hvis Kunden ikke allerede har et – bestille et Circle K erhvervskort (med elopladning), som i forhold til opladning udelukkende må bruges af Kortholderne til at oplade Firmabiler . Læs vilkår for kortet på circlek.dk/europecard/bestemmelser.
4.2. PRISER OG BETALING
Kunden skal betale en månedlig abonnementspris for Serviceaftalen. Prisen fremgår af Ordren.
Kunden skal derudover betale en månedlig pris svarende til de samlede betalinger, som Circle K i den forudgående måned har foretaget i tilbagebetaling til Kortholder(e) i henhold til afsnit 4.3 og 4.4.
Circle K fakturerer den månedlige abonnementspris og månedlige pris svarende til de samlede betalinger, som Circle K har foretaget i tilbagebetaling til Kortholder(e) i henhold til afsnit 4.2 og 4.4, i den efterfølgende måned .
Kunden er forpligtet til at tilmelde betalingen til Betalingsservice .
Ved manglende rettidig betaling påløber der den til enhver tid gældende morarente i tillæg til prisen i henhold til renteloven. Endvidere tillægges gebyr for eventuelle betalingspåmindelser og inkassovarsler i henhold til rentelovens bestemmelser.
Har betaling ikke fundet sted ved udløb af fristen, som er angivet i betalingspåmindelsen, anses Serviceaftalen for væsentligt misligholdt, og alle fakturaer udstedt af Circle K forfalder straks til betaling.
4.3. TILBAGEBETALING AF ELAFGIFTER TIL KORTHOLDER
4.3.1. Tilbagebetaling
Circle K tilbagebetaler Kortholder et beløb svarende til elafgiften på de kWh, der er målt i ladeboksen, som er forbrugt til opladning af firmabiler ved brug af Kundens Circle K erhvervskort (med elopladning), og hvoraf der er indbetalt elafgift til staten i overensstemmelse med reglerne herom. Opladninger foretaget med RFID-brik anses som privat opladning til anden bil end firmabilen, og Circle K tilbagebetaler ikke elafgift for dette elforbrug.
Circle K anmoder Skattestyrrelsen om godtgørelse af elafgiften. Det er en forudsætning for, at Kortholder kan modtage tilbagebetaling af elafgiften fra Circle K, at Kortholder , Kunden og/eller tredjemand ikke selv anmoder Skattestyrelsen om godtgørelse af elafgift.
Tilbagebetaling af elafgift beregnes som de kWh, der er målt i ladeboksen og registreret på Kundens Circle K erhvervskort (med elopladning) for opladning af Firmabil via Produktet ganget med elafgiften som fastsat af Skattestyrelsen for den pågældende periode (inklusive moms og minimumsafgift). Opladning med varighed på under ét minut eller på mindre end 1 kWh indgår ikke i beregning af tilbagebetaling af elafgift.
Tilbagebetaling af elafgiften betales til den af Kortholder oplyste bankkonto, i tilbagebetalingsportalen, den efterfølgende måned.
Circle K fakturer Kunden moms af elafgiften samt gældende minimumsafgift fastsat af Skattestyrelsen.
4.3.2. Afgiftsfritaget el
Det er en betingelse, at Kortholder betaler fuld elafgift til det relevante forsyningsselskab, og at Kortholder ikke selv modtager godtgørelse af elafgift af de nævnte kWh fra staten, for at Kortholder kan modtage tilbagebetaling af et beløb svarede til elafgiften på de i ladeboksen målte kWh i henhold til Serviceaftalen.
Kunden er ansvarlig for at oplyse til Circle K, hvis Kortholder ikke betaler fuld elafgift, fx som følge af at Kortholder har installeret eller installerer egen elproduktionskilder såsom vindmøller, solceller, jordvarme, elvarme eller modtager godtgørelse af elafgiften på de i ladeboksen målte kWh.
Hvis Kortholder ikke opfylder betingelserne for at modtage tilbagebetaling af elefgiften fra Circle K, vil Kortholder ikke modtage tilbagebetaling af afgift på el i henhold til Serviceaftalen, ligesom Circle Ks løbende support og service vedrørende Produktet hos Kortholder i henhold til afsnit 4.5 ikke længere vil gælde. Såfremt Kortholder har givet ukorrekte oplysninger, kan evt. krav fra Skattestyrelsen mod Circle k sendes videre til Kunden.
4.4. Tilbagebetaling af øvrige eludgifter til Kortholder
Circle K betaler – udover den i afsnit 4.3. nævnte tilbagebetaling af elafgift – tilbagebetaling direkte til Kortholder af udgifter, som Kortholder har afholdt for den del af Kortholders elforbrug på Produktet, som er brugt til opladning af Firmabiler ved brug af Kundens Circle K erhvervskort (med elopladning). Opladninger foretaget med RFID-brik anses som privat opladning, og Circle K tilbagebetaler ikke udgifter til dette elforbrug.
De udgifter, der kan tilbagebetales i henhold til dette afsnit, beregnes som de kWh, der er mål i ladeboksen og registreret på Kundens Circle K erhvervskort (med elopladning) for opladning af Firmabil via Produktet ganget med elprisen som fastsat i Kortholders prisaftale med dennes elselskab (spotpris, fast pris mv.) samt Kortholders øvrige direkte relaterede afholdte udgifter til fx net- og systemtariffer, minimumsafgifter, gebyrer samt momsbetalinger. Circle K vedligeholder
priser for spottillæg manuelt. Opdatering af priser sker i tilbagebetalingsportalen den
førstkommende hverdag i måneden.
Tilbagebetaling af de udgifter, der kan tilbagebetales i henhold til dette afsnit, betales til den af Kortholder oplyste bankkonto i den efterfølgende måned.
4.5. Ansvarsbegrænsning
Circle K er afhængig af tredjeparts system- og udstyrsleverandører for at drifte tilbagebetalinsløsningen. I svært sjældne tilfælde, kan systemfejl fra sådanne tredjepartsudbydere betyde, at opladningsdata kan gå tabt. Circle K er ikke ansvarlig for tab pådraget Kunden eller kortholder, hvis sådanne debiteringsdata går tabt. Tilbagebetalingen skal i sådanne tilfælde ske direkte mellem kortholder og Kunden.
Circle K er ikke ansvarlig for eventuelle ændringer i skattelovgivningen, eller i opkrævningen af skatter og afgifter i øvrigt, som påvirker eller kan påvirke denne aftale, herunder Parternes mulighed for fradrag eller godtgørelse af afgifter. I det omfang lovgivningen eller praksis ændrer sig, forbeholder Circle K sig i enhver henseende at kunne foretage ændringer i prisen og aftalte tilbagebetaling af skatter, f.eks. tilbagebetaling af elafgift og øvrige eludgifter.
4.6. Support og service
Circle K er ansvarlig for den tekniske drift og vedligeholdelse af Produktets funktionalitet i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning for håndtering af tilbagebetaling af elafgiften, herunder:
Fejlfinding
Udbedring af funktionsfejl og driftsstop, herunder reparation, udskiftning af komponenter eller hele eller dele af Produktet, hvis nødvendigt
Softwareopdatering
Fjernovervågning af Produktet
Brand eller lign. forsaget af produktet
Circle K kan uden ansvar og varsel tage Produktet ud af drift, udføre vedligeholdelse og/eller opdatere software og lignende af hensyn til driften af Produktet. Dette kan medføre, at opladning via Produktet ikke vil være muligt i en periode. Circle K er ikke ansvarlig for eventuelle tab som følge heraf.
Al vedligeholdelse, service og reparation af Produktet skal udføres af Circle K, herunder dennes servicepartner. Kunden, herunder dennes Kortholder, må ikke selv eller ved brug af autoriseret elektriker reparere, udskifte eller flytte Produktet.
4.6.1. Smart Charging
Medmindre andet er aftalt, såfremt Circle K leverer Smart Charging funktioner, der kan bruges sammen med opladningsløsningen leveret af Circle K, kan kunden ikke bruge Smart Charging funktioner leveret af tredjeparter uafhængigt af Circle K. Smart Charging funktioner omfatter, men er ikke begrænset til; lastbalancering, elomkostningsoptimering, justering af opladningshastighed ved spidsbelastning og hjælpetjenester.
4.7. Krav til Kunden og dennes Kortholder
Det er en betingelse for, at Circle K kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Serviceaftalen, herunder tilbagebetaling af elafgift, at Kundens Kortholdere registreres i Circle Ks tilbagebetalingsportal.
Det er Kundens eget ansvar at sikre, at Kortholdere registrerer sig i Circle Ks tilbagebetalingsportal og opgiver korrekte oplysninger til Circle K.
Kunden vil modtage et link fra Circle K til registrering af Kortholdere, som kan videresendes til Kortholderne. Kortholderen skal selv indtaste sine oplysninger til registrering i tilbagebetalingsportal, herunder:
Bankkontonummer, som Kortholder ønsker at modtage tilbagebetaling af elafgiften på
UID-kortnummer, som kan findes på bagside af erhvervskortet (Circle K Europe Card)
Information om Kortholders elselskab, herunder om Kortholders prisaftale
Information om Kortholder har solceller, vindmøller, varmepumper mv.
Serienummer på Produktet installeret på Kortholders installationsadresse
Kunden er over for Circle K ansvarlig for, at Kortholder opfylder Betingelserne og de lovgivningsmæssige krav for at modtage tilbagebetaling elafgiften.
Circle K hæfter ikke ved ukorrekte oplysninger afgivet ved registrering i Circle Ks tilbagebetalingsportal.
Det er Kundens ansvar at oplyse Circle K om ændringer i antallet af og/eller oplysninger om Kortholdere, fx ved Kortholders fratræden hos Kunden.
4.8. Opsigelse
Serviceaftalen er et løbende abonnement, der fortsætter, indtil abonnementet enten opsiges eller ophæves.
Hver part kan opsige Serviceaftalen med et varsel på én måned til udgangen af en måned. Kundens opsigelsen skal meddeles til Circle Ks kundeservice.
Ved opsigelse af Serviceaftalen vil Circle K ikke længere levere de ydelser, der er beskrevet i afsnit 4. Kunden er fortsat ejer af Produktet.
v2.91
Opphavsrett © 2024 Alimentation Couche Tard Inc. Alle rettigheter reservert.
4. Vilkår for Serviceaftale
4.1. Indledende bestemmelser

4.2. Priser og betaling

4.3. Tilbagebetaling af elafgift til Kortholder

Vilkår og betingelser for køb af ladeboks, installation og tilbage-betalingsaftale
1. Indledende bestemmelser
Disse betingelser ("Betingelser") gælder for køb af:
- Ladeboks med evt. øvrigt ladeudstyr til opladning af elbiler og plug-in hybridbiler ("Produktet"), som en virksomhed stiller til rådighed for sine ansatte (også benævnt som "Kortholder"). For beskrivelse af Produktet, se produktark,
- Standardinstallation af ladeboks ("Installation"), som en virksomhed stiller til rådighed for sine ansatte. For beskrivelse af Installation, se produktark,
- Serviceaftale med tilbagebetaling af elomkostninger til virksomhedens ansatte ("Serviceaftale"). For beskrivelse af Serviceaftale, se produktark,
som leveres af Circle K Danmark A/S, Borgmester Christians Gade 50, 2450 København SV, CVR-nr. 28142412 ("Circle K") til den virksomhed, som foretager bestillingen heraf ("Kunden").
Betingelserne udgør, sammen med de bestilte ydelser og ordrebekræftelsen herpå ("Ordren"), aftalen for købet ("Aftalen") mellem Parterne. Aftalen suppleres desuden af relevant lovgivning, herunder købeloven. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Aftalen og lovgivning har vilkårene i Aftalen forrang, medmindre dette er i strid med ufravigelig lovgivning. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Ordren og Betingelserne har Ordren forrang.
Betingelserne er delt op i følgende dele:
Afsnit 2: Generelle vilkår
Afsnit 3: Vilkår for køb af Produktet og Installation
Afsnit 4: Vilkår for Serviceaftale
Vilkårene i Betingelserne og Ordren finder anvendelse, medmindre andet er aftalt mellem Circle K og Kunden.
2. Generelle vilkår
2.1. Aftaleindgåelse
Aftalen er indgået med bindende virkning for begge Parter, når Kunden har afgivet sin bestilling til Circle K via hjemmesiden og modtaget en ordrebekræftelse på e-mail ("Aftalens Indgåelse").
Circle K forbeholder sig ret til at foretage en kreditvurdering af Kunden umiddelbart efter Aftalens Indgåelse. Circle K kan på baggrund af kreditvurderingen ophæve en allerede indgået Aftale ved meddelelse herom til Kunden, hvorefter Aftalen automatisk vil bortfalde.
2.2. Kontaktoplysninger
Kunden er forpligtet til at sikre, at Circle K til enhver tid har korrekte og nødvendige kontaktoplysninger på Kunden, herunder navn, adresse, installationsadresse, e-mailadresser, telefonnumre mv.
Når Circle K sender meddelelser til Kunden, herunder dennes ansatte, via oplyst e-mailadresse eller telefonnummer, anses meddelelsen for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor den er blevet sendt. Dette betyder, at meddelelsen er bindende for Kunden, selvom den ikke er læst.
2.3. Kortholdere
Kunden er forpligtet til at sikre, at Kortholdere, som er ansat hos Kunden, er gjort bekendt med indholdet af disse Betingelser og iagttager de krav og forpligtelser, der følger af Betingelserne.
2.4. Udbedringer af fysiske forhold på installationsadresser
Installation af Produktet kan medføre ændringer i og/eller påvirke fysiske forhold på installationsadressen, herunder også ved nedtagning, flytning, reparation eller udskiftning. Dette er Circle K uvedkommende.
Kunden skal således selv forestå udbedring af fysiske forhold på installationsadressen, som er opstået i forbindelse med Installationen, herunder nedtagning, flytning, reparation eller udskiftning af Produktet. Dette omfatter blandt andet maling, pudsning, tapetsering eller andre relevante udbedringer af mur, væg mv., som Produktet er eller har været installeret på, samt reetablering af fx mursten, træ, fliser, græs mv. på eller omkring området, hvor Installationen, herunder kabelføring, er foretaget. Omkostningerne hertil afholdes af Kunden selv.
Hvis behovet for udbedring skyldes, at Circle K eller dennes installatør groft uagtsomt eller forsætligt har forvoldt skader på installationsadressen, herunder fysiske ejendele, er Circle K ansvarlig for at udbedre den konkrete skade samt afholde omkostningerne hertil (se dog pkt. 2.5).
I tilfælde af at Circle K er ansvarlig for udbedring af fysiske forhold på installationsadressen, er Circle K berettiget til selv at forestå udbedring, herunder ved brug af underleverandører. Circle K vil foretage udbedringen af den konkrete skade, så udbedringen er konstruktionsmæssig forsvarlig. Circle K er alene forpligtet til at afholde Kundens eventuelle omkostninger til udbedring, hvis Cirkle K forinden har afvist selv at forestå udbedringen.
Kunden er forpligtet til at sikre dokumentation og kontakte Circle K hurtigst muligt, hvis der forefindes skader efter Installation, herunder ved nedtagning, flytning, reparation eller udskiftning, foretaget af Circle K eller dennes installatør.
Kunden er desuden forpligtet til at anmelde skaden til sit forsikringsselskab, som herefter vil overtage behandlingen af sagen sammen med Circle Ks eller dennes installatørs forsikringsselskab.
2.5. Ændring af Aftalen
Circle K har ret til at ændre i Aftalen med et rimeligt varsel, herunder vilkårene i Betingelser om selve Produktet, Installationen og Serviceaftalen, herunder ændre priser og gebyrer eller indføre nye gebyrer.
Væsentlige ændringer til ugunst for Kunden implementeres med forudgående varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hvis Kunden ikke ønsker at fortsætte kundeforholdet efter de varslede væsentlige ændringer, kan Kunden vælge at opsige Aftalen med 14 dages varsel.
2.6. Circle K's ansvar for skader
Circle K er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for skader og økonomisk tab forårsaget af Produktet.
Circle K er desuden erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for øvrige skader med undtagelse af indirekte tab og følgetab, herunder blandt andet følgeskader, driftstab, avancetab og produktionstab.
Circle K er ikke ansvarlig for fejl, nedbrud, forstyrrelser mv., der kan henføres til andre udbydere, herunder elleverandører, producenter og netudbydere. Circle K er desuden ikke ansvarlig for produkter, der ikke er købt gennem Circle K.
Circle Ks erstatningsansvar er begrænset og kan aldrig overstige et beløb svarende til summen af Kundens betalinger til Circle K, vedrørende den pågældende ladeboks, for de seneste 12 måneder i henhold til Aftalen regnet fra tidspunktet, hvor kravet er fremsat af Kunden, ganget med fire.
2.7. Force Majeure
Circle K er ikke forpligtet til at opfylde Aftalen i tilfælde af udefrakommende og uforudsete begivenheder, hvis opfyldelsen forhindres som følge heraf eller indebærer en uforholdsmæssig økonomisk byrde for Circle K henset til Aftalens indhold som følge af omstændigheder, som er uden for Circle Ks kontrol, herunder, men ikke begrænset til: brand, krig, militæraktioner, epidemier, pandemier, oprør, strejker, lockout, naturkatastrofer, herunder lynnedslag, oversvømmelser og stormflod, væsentlige afbrydelser, ekstraordinære markedsforhold eller forstyrrelser i tekniske eller IT-systemer, som Circle K ikke kunne have undgået eller overvundet uden rimelige omkostninger, eller som der ikke med rimelighed kunne have været taget højde for ved Aftalens indgåelse.
Ved force majeure-begivenheder har Circle K ret til – så længe hindringen gør sig gældende – at udskyde leveringen af Produktet og/eller Installationen. Cirkle K hæfter således ikke for manglende eller reduceret opfyldelse af sine forpligtelser som følge af force majeure.
2.8. Overdragelse
Aftalen, herunder rettigheder og/eller forpligtelser, kan ikke overdrages af Kunden til tredjemand.
Circle K er berettiget til at overdrage Aftalen, herunder Circle Ks rettigheder og/eller forpligtelser, til tredjemand.
2.9. Personoplysninger
Circle K vil kun indsamle og opbevare de personoplysninger, som er nødvendige for at opfylde forpligtelserne i henhold til Aftalen. For en mere detaljeret beskrivelse af behandling af personoplysninger henvises til Circle Ks Privatlivspolitik for salg og administration af ladebokse.
2.10. Tvister
Enhver tvist, som måtte udspringe af Aftalen, herunder spørgsmål om produktansvar, skal afgøres ved dansk ret og med Circle Ks hjemting som aftalt værneting.
3. Vilkår for køb af Produktet og Installation
3.1. Produktet
Circle K er forpligtet til i overensstemmelse med Ordren at levere Produktet, herunder det tilhørende nødvendige udstyr såsom ladekabel mv., samt at gennemføre Installationen af Produktet (eventuelt ved brug af underleverandør). Kunden ejer herefter Produktet.
Produktet og Installationens nærmere specifikationer fremgår af Ordren.
3.2. Pris
Prisen, som skal betales til Circle K, fremgår af Ordren, medmindre andet er aftalt. Prisen omfatter køb af Produkt og Installation.
Prisen omfatter alene en standardinstallation, som fremgår af Ordren.
Ekstra ydelser og/eller merarbejde i forbindelse med en Installation faktureres særskilt. Circle K er berettiget til at udføre nødvendige ekstra ydelser og/eller merarbejde i forbindelse med Installation. Hvis meromkostninger estimeres til at overstige 1.200 kr., vil Circle K beregne et separat tilbud på Produkt og Installation, som Kunden skal acceptere, inden Installationen sættes i gang.
Circle K sender en faktura til den af Kunden oplyste e-mailadresse til betaling af Købesummen.
Hvis Kunden mener, at der er fejl i den udstedte faktura, skal Kunden sende en klage til Circle K inden for rimelig tid og senest inden betalingsfristens udløb.
3.3. Betaling samt manglende betaling
Prisen forfalder til betaling 30 dage fra fakturadato, hvis ikke andet er aftalt skriftligt.
Efter forfald beregner og fakturerer Circle K den til enhver tid gældende morarente i tillæg til Prisen i henhold til renteloven. Endvidere tillægges gebyr for eventuelle betalingspåmindelser og inkassovarsler i henhold til rentelovens bestemmelser.
Har betaling ikke fundet sted ved udløb af fristen, som er angivet i betalingspåmindelsen, anses handelen og leveringsaftalen for væsentligt misligholdt, og alle fakturaer udstedt af Circle K forfalder straks til betaling.
3.4. Installation
3.4.1. Levering
Circle K eller dennes installatør leverer Produktet og udfører Installationen i overensstemmelse med Aftalen. Ekstraudstyr, som bestilles samtidig med Produktet, vil blive leveret sammen med Produktet. Eventuelt tillægsudstyr vil blive leveret i henhold til Ordren.
Produktet, herunder ekstraudstyr, afsendes fra Circle Ks lager straks efter Ordren er gennemført og kan forventes leveret inden for syv dage på medarbejders adresse, nærmeste pakkeboks eller lignende .
Det er Kundens ansvar, at Produktet befinder sig på installationsadressen på det aftalte tidspunkt for Installation, se afsnit 3.4.2.
3.4.2. Leveringstidspunkt og -sted
Kunden er forpligtet til at give Circle K oplysninger om Kortholdere af Produktet, herunder den enkelte Kortholders kontaktoplysninger samt installationsadresse af hensyn til opfyldelse af Aftalen.
Produkter leveres, og Installationer foretages på de nærmere aftalte installationsadresse(r) hos Kortholder(e), som oplyst af Kortholder.
Circle K eller dennes installatør vil kontakte den enkelte Kortholder og aftalte et tidspunkt, hvor Circle K eller dennes installatør skal Installere Produktet. Installation kan under normale forhold forventes udført inden for tre uger fra Kundens Ordre . Det er en forudsætning for installation inden for 3 uger, at Kortholder har udfyldt og returneret oplysningsark til Circle Ks installatør inden for 5 dage efter modtagelse.
Kunden, herunder Kortholderen, må ikke selv forestå Installationen eller dele af den, heller ikke selvom der benyttes en autoriseret elinstallatør. Det er Kundens ansvar at sikre, at Kortholderen ikke selv foretager Installationen.
Det er vigtigt, at Kortholderen eller en anden beslutningsdygtig person er hjemme på det aftalte installationstidspunkt, og at der er uhindret adgang til eltavlen, langs med ledningsføringen og der, hvor Produktet skal Installeres. Det er Kundens ansvar at sikre, at Kortholderen overholder disse retningslinjer.
3.4.3. Placering
Produktet kan Installeres på en placering efter Kortholderens ønske under forudsætning af, at det overholder lov- og installationskrav.
Visse placeringer kan dog indebære ekstraudgifter for Kunden, som ikke er inkluderet i Installationen, herunder eksempelvis skjult kabelføring, underskydning af kabler mv.
3.5. Krav til Kunden og dennes Kortholder
3.5.1. Krav til Installation
Det er Kundens ansvar at sikre, at Produktet kan og må installeres på de(n) aftalte installationsadresse(r).
Kunden skal således sørge for, at der indhentes de nødvendige og relevante tilladelser og godkendelser fra Kortholdere mv. Hvis Kunden ikke har de nødvendige og relevante tilladelser, er Kunden forpligtet til at betale de omkostninger, som Circle K eventuelt måtte have eller få i den forbindelse.
Det er således Kundens ansvar at sikre, at Kortholdernes eksisterende installationer er udført i henhold til gældende lovgivning.
Yderligere kræver Circle K’s installatør, at eksisterende installationer af ladebokse er opført med 6 kvadrat kabel og 20 ampere kombirelæ. Dette er af sikkerhedsmæssige årsager.
Hvis Installation af Produktet ikke kan gennemføres af sikkerhedsmæssige grunde eller uden at bryde gældende lovgivning, er Circle K berettiget til at nægte Installationen, indtil Kunden har sikret, at eventuelle konstaterede mangler er afhjulpet. Omkostninger hertil er Circle K uvedkommende.
Derudover er det Kundens ansvar at sikre, at
- der er uhindret adgang til Kortholders eltavle, langs med ledningsføringen og der, hvor Produktet skal installeres,
- der kan – og må – laves et hul i Kortholders mur/bygningselement for at trække kablet til tilslutning af Produktet, og
- at Kortholders ejendoms elinstallationer er lovlige.
3.5.2. Manglende medvirken
Hvis Kunden, herunder Kortholderen, ikke medvirker til Installationen i nødvendigt omfang (herunder i henhold til afsnit 3.4.2), kan Circle K kræve, at eventuelt tab for Circle K som følge heraf skal dækkes af Kunden. Dette indebærer følgende:
• Hvis Installationen ikke kan gennemføres på det aftalte tidspunkt som følge af Kundens, herunder Kortholders, forhold, fx ved at der ikke er adgang til installationsadressen på det aftalte tidspunkt, skal Kunden betale et gebyr på DKK 1.100 plus moms til Cirkle K.
• Hvis Circle K ikke modtager efterspurgt information fra Kunden, herunder dennes Kortholder, og dette tilfører merarbejde mv. for Circle K, skal omkostninger hertil dækkes af Kunden.
3.6. Forsinkelse og mangler
3.6.1. Forsinkelse
Hvis der indtræder forsinkelse, er Kunden berettiget til over for Circle K ved skriftlig meddelelse at kræve levering ved fastsættelse af en endelig leveringsfrist på minimum syv hverdage. Hvis levering ikke er sket inden for den fastsatte frist, er Kunden berettiget til ved skriftlig meddelelse til Circle K at hæve Aftalen.
Ud over retten til at hæve Aftalen har Kunden ingen andre misligholdelsesbeføjelser ved forsinkelse og kan således ikke rejse krav om erstatning af nogen art, medmindre det kan dokumenteres, at Circle K har forvoldt tabet med forsæt eller grov uagtsomhed. Circle K hæfter dog aldrig for indirekte tab.
Se også afsnit 2.6.
3.6.2. Mangler og reklamation
Reklamationer ved fejl og mangler skal meddeles Circle K skriftligt, straks efter at manglen er eller burde være opdaget og i alle tilfælde senest otte dage efter, at leveringen har fundet sted. Kunden mister sin ret til reklamation, hvis fristen overskrides.
Hvis der påvises mangler, kan Circle K efter eget valg enten foretage omlevering eller give Kunden et forholdsmæssigt afslag i den aftalte købesum, hvorefter manglen endeligt er afhjulpet. Hvis Circle K ikke har foretaget noget inden syv hverdage efter modtagelse af reklamationen, er Kunden berettiget til at hæve Aftalen.
Ud over retten til i særlige tilfælde at hæve Aftalen har Kunden ingen andre misligholdelsesbeføjelser ved mangler og kan således ikke rejse krav om erstatning af nogen art, medmindre det kan dokumenteres, at Circle K har forvoldt tabet med forsæt eller grov uagtsomhed. Circle K hæfter dog aldrig for indirekte tab.
Se også afsnit 2.6.
4. Vilkår for Serviceaftale
4.1. Indledende bestemmelser
Serviceaftalen fungerer som et løbende månedligt abonnement, der omfatter Circle Ks levering af løbende support og vedligeholdelse af Produktet samt administration af tilbagebetaling af elafgift og øvrige eludgifter til Kortholdere ved opladning via Produktet af elbiler og hybridbiler, som er stillet til rådighed af Kunden ("Firmabil").
Serviceaftalen købes sammen med Produktet eller separat, hvis Kunden, herunder dennes Kortholdere, allerede har en ladeboks, der er kompatibel med Circle Ks system.
Serviceaftalen aktiveres, når Produktet er Installeret og aktiveret af Kortholder ved tilmelding i tilbagebetalingsportalen , medmindre andet aftales .
For at modtage tilbagebetaling for opladning af Firmabil skal Kunden – hvis Kunden ikke allerede har et – bestille et Circle K erhvervskort (med elopladning), som i forhold til opladning udelukkende må bruges af Kortholderne til at oplade Firmabiler . Læs vilkår for kortet på circlek.dk/europecard/bestemmelser.
4.2. Priser og betaling
Kunden skal betale en månedlig abonnementspris for Serviceaftalen. Prisen fremgår af Ordren.
Kunden skal derudover betale en månedlig pris svarende til de samlede betalinger, som Circle K i den forudgående måned har foretaget i tilbagebetaling til Kortholder(e) i henhold til afsnit 4.3 og 4.4.
Circle K fakturerer den månedlige abonnementspris og månedlige pris svarende til de samlede betalinger, som Circle K har foretaget i tilbagebetaling til Kortholder(e) i henhold til afsnit 4.2 og 4.4, i den efterfølgende måned .
Kunden er forpligtet til at tilmelde betalingen til Betalingsservice .
Ved manglende rettidig betaling påløber der den til enhver tid gældende morarente i tillæg til prisen i henhold til renteloven. Endvidere tillægges gebyr for eventuelle betalingspåmindelser og inkassovarsler i henhold til rentelovens bestemmelser.
Har betaling ikke fundet sted ved udløb af fristen, som er angivet i betalingspåmindelsen, anses Serviceaftalen for væsentligt misligholdt, og alle fakturaer udstedt af Circle K forfalder straks til betaling.
4.3. Tilbagebetaling af elafgift til Kortholder
4.3.1. Tilbagebetaling
Circle K tilbagebetaler Kortholder et beløb svarende til elafgiften på de kWh, der er målt i ladeboksen, som er forbrugt til opladning af firmabiler ved brug af Kundens Circle K erhvervskort (med elopladning), og hvoraf der er indbetalt elafgift til staten i overensstemmelse med reglerne herom. Opladninger foretaget med RFID-brik anses som privat opladning til anden bil end firmabilen, og Circle K tilbagebetaler ikke elafgift for dette elforbrug.
Circle K anmoder Skattestyrrelsen om godtgørelse af elafgiften. Det er en forudsætning for, at Kortholder kan modtage tilbagebetaling af elafgiften fra Circle K, at Kortholder , Kunden og/eller tredjemand ikke selv anmoder Skattestyrelsen om godtgørelse af elafgift.
Tilbagebetaling af elafgift beregnes som de kWh, der er målt i ladeboksen og registreret på Kundens Circle K erhvervskort (med elopladning) for opladning af Firmabil via Produktet ganget med elafgiften som fastsat af Skattestyrelsen for den pågældende periode (inklusive moms og minimumsafgift). Opladning med varighed på under ét minut eller på mindre end 1 kWh indgår ikke i beregning af tilbagebetaling af elafgift.
Tilbagebetaling af elafgiften betales til den af Kortholder oplyste bankkonto, i tilbagebetalingsportalen, den efterfølgende måned.
Circle K fakturer Kunden moms af elafgiften samt gældende minimumsafgift fastsat af Skattestyrelsen.
4.3.2. Afgiftsfritaget el
Det er en betingelse, at Kortholder betaler fuld elafgift til det relevante forsyningsselskab, og at Kortholder ikke selv modtager godtgørelse af elafgift af de nævnte kWh fra staten, for at Kortholder kan modtage tilbagebetaling af et beløb svarede til elafgiften på de i ladeboksen målte kWh i henhold til Serviceaftalen.
Kunden er ansvarlig for at oplyse til Circle K, hvis Kortholder ikke betaler fuld elafgift, fx som følge af at Kortholder har installeret eller installerer egen elproduktionskilder såsom vindmøller, solceller, jordvarme, elvarme eller modtager godtgørelse af elafgiften på de i ladeboksen målte kWh.
Hvis Kortholder ikke opfylder betingelserne for at modtage tilbagebetaling af elefgiften fra Circle K, vil Kortholder ikke modtage tilbagebetaling af afgift på el i henhold til Serviceaftalen, ligesom Circle Ks løbende support og service vedrørende Produktet hos Kortholder i henhold til afsnit 4.5 ikke længere vil gælde. Såfremt Kortholder har givet ukorrekte oplysninger, kan evt. krav fra Skattestyrelsen mod Circle k sendes videre til Kunden.
4.4. Tilbagebetaling af øvrige eludgifter til Kortholder
Circle K betaler – udover den i afsnit 4.3. nævnte tilbagebetaling af elafgift – tilbagebetaling direkte til Kortholder af udgifter, som Kortholder har afholdt for den del af Kortholders elforbrug på Produktet, som er brugt til opladning af Firmabiler ved brug af Kundens Circle K erhvervskort (med elopladning). Opladninger foretaget med RFID-brik anses som privat opladning, og Circle K tilbagebetaler ikke udgifter til dette elforbrug.
De udgifter, der kan tilbagebetales i henhold til dette afsnit, beregnes som de kWh, der er mål i ladeboksen og registreret på Kundens Circle K erhvervskort (med elopladning) for opladning af Firmabil via Produktet ganget med elprisen som fastsat i Kortholders prisaftale med dennes elselskab (spotpris, fast pris mv.) samt Kortholders øvrige direkte relaterede afholdte udgifter til fx net- og systemtariffer, minimumsafgifter, gebyrer samt momsbetalinger. Circle K vedligeholder
priser for spottillæg manuelt. Opdatering af priser sker i tilbagebetalingsportalen den
førstkommende hverdag i måneden.
Tilbagebetaling af de udgifter, der kan tilbagebetales i henhold til dette afsnit, betales til den af Kortholder oplyste bankkonto i den efterfølgende måned.
4.5. Ansvarsbegrænsning
Circle K er afhængig af tredjeparts system- og udstyrsleverandører for at drifte tilbagebetalinsløsningen. I svært sjældne tilfælde, kan systemfejl fra sådanne tredjepartsudbydere betyde, at opladningsdata kan gå tabt. Circle K er ikke ansvarlig for tab pådraget Kunden eller kortholder, hvis sådanne debiteringsdata går tabt. Tilbagebetalingen skal i sådanne tilfælde ske direkte mellem kortholder og Kunden.
Circle K er ikke ansvarlig for eventuelle ændringer i skattelovgivningen, eller i opkrævningen af skatter og afgifter i øvrigt, som påvirker eller kan påvirke denne aftale, herunder Parternes mulighed for fradrag eller godtgørelse af afgifter. I det omfang lovgivningen eller praksis ændrer sig, forbeholder Circle K sig i enhver henseende at kunne foretage ændringer i prisen og aftalte tilbagebetaling af skatter, f.eks. tilbagebetaling af elafgift og øvrige eludgifter.
4.6. Support og service
Circle K er ansvarlig for den tekniske drift og vedligeholdelse af Produktets funktionalitet i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning for håndtering af tilbagebetaling af elafgiften, herunder:
Fejlfinding
Udbedring af funktionsfejl og driftsstop, herunder reparation, udskiftning af komponenter eller hele eller dele af Produktet, hvis nødvendigt
Softwareopdatering
Fjernovervågning af Produktet
Brand eller lign. forsaget af produktet
Circle K kan uden ansvar og varsel tage Produktet ud af drift, udføre vedligeholdelse og/eller opdatere software og lignende af hensyn til driften af Produktet. Dette kan medføre, at opladning via Produktet ikke vil være muligt i en periode. Circle K er ikke ansvarlig for eventuelle tab som følge heraf.
Al vedligeholdelse, service og reparation af Produktet skal udføres af Circle K, herunder dennes servicepartner. Kunden, herunder dennes Kortholder, må ikke selv eller ved brug af autoriseret elektriker reparere, udskifte eller flytte Produktet.
4.6.1. Smart Charging
Medmindre andet er aftalt, såfremt Circle K leverer Smart Charging funktioner, der kan bruges sammen med opladningsløsningen leveret af Circle K, kan kunden ikke bruge Smart Charging funktioner leveret af tredjeparter uafhængigt af Circle K. Smart Charging funktioner omfatter, men er ikke begrænset til; lastbalancering, elomkostningsoptimering, justering af opladningshastighed ved spidsbelastning og hjælpetjenester.
4.7. Krav til Kunden og dennes Kortholder
Det er en betingelse for, at Circle K kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Serviceaftalen, herunder tilbagebetaling af elafgift, at Kundens Kortholdere registreres i Circle Ks tilbagebetalingsportal.
Det er Kundens eget ansvar at sikre, at Kortholdere registrerer sig i Circle Ks tilbagebetalingsportal og opgiver korrekte oplysninger til Circle K.
Kunden vil modtage et link fra Circle K til registrering af Kortholdere, som kan videresendes til Kortholderne. Kortholderen skal selv indtaste sine oplysninger til registrering i tilbagebetalingsportal, herunder:
Bankkontonummer, som Kortholder ønsker at modtage tilbagebetaling af elafgiften på
UID-kortnummer, som kan findes på bagside af erhvervskortet (Circle K Europe Card)
Information om Kortholders elselskab, herunder om Kortholders prisaftale
Information om Kortholder har solceller, vindmøller, varmepumper mv.
Serienummer på Produktet installeret på Kortholders installationsadresse
Kunden er over for Circle K ansvarlig for, at Kortholder opfylder Betingelserne og de lovgivningsmæssige krav for at modtage tilbagebetaling elafgiften.
Circle K hæfter ikke ved ukorrekte oplysninger afgivet ved registrering i Circle Ks tilbagebetalingsportal.
Det er Kundens ansvar at oplyse Circle K om ændringer i antallet af og/eller oplysninger om Kortholdere, fx ved Kortholders fratræden hos Kunden.
4.7. Opsigelse
Serviceaftalen er et løbende abonnement, der fortsætter, indtil abonnementet enten opsiges eller ophæves.
Hver part kan opsige Serviceaftalen med et varsel på én måned til udgangen af en måned. Kundens opsigelsen skal meddeles til Circle Ks kundeservice.
Ved opsigelse af Serviceaftalen vil Circle K ikke længere levere de ydelser, der er beskrevet i afsnit 4. Kunden er fortsat ejer af Produktet.
Kontakt
70 101 101
Vilkår
Vilkår og betingelser for erhvervskunder
Vilkår og betingelser for privatkunder
Privatlivspolitik
Circle K's Privatlivspolitik
v2.91
Opphavsrett © 2024 Alimentation Couche‑Tard Inc. Alle rettigheter reservert.