Image
Motorolie hero
Image
Motorolie hero

Køb din motorolie hos Circle K

Du kan nemt og hurtigt tage dig af din bil ved at kontrollere oliestanden af og til. Både ældre og nye biler bruger motorolie, og du bør gøre det til en vane at kontrollere oliepinden, mens du tanker, eller når du fylder sprinklervæske på.

Når du har fyldt den rette mængde motorolie på, har du gjort en enkel indsats for at øge sikkerheden og motorens levetid.

Uanset om du lægger vægt på holdbarhed eller brændstoføkonomi, er det let at vælge den bedste og mest velegnede motorolie til netop din bil. Hos Circle K har vi nemlig et komplet produktprogram, der dækker ethvert behov – lige fra den fuldsyntetiske, brændstofbesparende motorolie til den ekstreme racingolie. Vores produkter indeholder de nyeste smøremiddelteknologier og lever op til selv de strengeste krav fra motorproducenterne.

Find din nærmeste station

Image
Motorolie

Sådan fylder du olie på bilen

1. Parker bilen på et plant underlag.

2. Sluk motoren.

3. Vent et par minutter for at sikre, at aflæsningen bliver korrekt. 

4. Åbn motorhjelmen. 

5. Træk oliepinden ud.

6. Tør oliepinden af, og sæt den helt ned igen. Tag den derefter ud igen.

7. Kontroller, hvor meget olie du skal fylde på ved at se på oliepinden. Mellem den øverste og nederste streg kan der være ca. 1 liter olie. 

8. Skru dækslet til oliepåfyldning af, og fyld olie på. Når du er færdig, skal du kontrollere, at dækslet er skruet godt fast.

På vores stationer er der tragte, som letter påfyldningen. 
En tom oliedunk skal naturligvis genanvendes – den sorteres som hård plastemballage.

Sundhed, miljø og sikkerhed

Motorolie er godt for din bil, men må ikke komme i direkte kontakt med mennesker, dyr eller miljø. Brugte motorolier indeholder skadelige stoffer, som dannes under drift. Undgå derfor hudkontakt. På dunkens bagside finder du håndteringsråd for forbrugere. Undgå at forurene naturen - husk at indlevere brugt olie på genbrugsstationen. Genbrug dunken, den sorteres som hård plastemballage.

Undgå indtagelse. Ved indtagelse må der IKKE fremkaldes opkastning. Søg lægehjælp.

Ved hudkontakt vaskes huden med sæbe og vand. Tag forurenet beklædning af. 
Ved øjenkontakt skylles med vand. Kontakt læge, hvis symptomerne ikke forsvinder.

Opbevares utilgængeligt for børn.