This content was blocked due to cookie consent personal settings.

Allow marketing cookies

Endemålet er en klimaneutral transportsektor

Vejen til en bæredygtig fremtid er brolagt med handlekraft, nytænkning og samarbejde. Circle K ønsker at gå forrest i den grønne omstilling af branchen og har med etablering af lynladestandere samt Power-to-X-initiativer inden for brændstofområdet taget et vigtigt første skridt mod en fossilfri fremtid.

Der er brug for, at vi tænker, handler og investerer innovativt for, at den grønne omstilling bliver en realitet. Det er et ansvar, der ligger hos os alle. Hos Circle K arbejder vi på en lang række tiltag, der sætter den grønne omstilling i omdrejninger nu og på den korte bane, mens vi arbejder os hen til den lange bane, hvor transportsektoren er klimaneutral. Det er endemålet! 

Power-to-X kan sætte den grønne omstilling i gear

Den grønne omstilling er allerede i fuld gang, også i transportsektoren. Og Circle K vil gerne gå forrest, for vi har faktisk mulighed for at gøre eksisterende personbiler, lastbiler, fly og skibe meget grønnere allerede i dag.

Hvordan, tænker du måske? Svaret er Power-to-X.

I dag producerer vi en masse vindenergi i Danmark. Hidtil har udfordringen været at opmagasinere denne energi, men vi kan nu lagre og bruge den overskydende strøm i flydende form. Teknologien er allerede udviklet og processen er i sin essens ret simpel.


 

Image
Power to X

… men hvad er Power-to-X egentlig?

Som en af Danmarks største energi- og brændstofselskaber har vi et ansvar for at drive og være med til at finde og udvikle nye løsninger til fossilfri transport. Især i den tunge transport, hvor reduktionspotentialet er særligt stort, er der brug for fossilfri brændstoffer. 

Den overskydende strøm fra de grønne energikilder som vindmøller og solenergi kan omdannes til brint. Når man tager CO2, fx fra skorstene, biogasanlæg eller slet og ret fra luften, og tilsætter det, så får man et flydende, klimavenligt brændstof. Det kan faktisk allerede blandes i almindelig benzin. På sigt skal Power-to-X anvendes helt på egen hånd. Det er det, vi arbejder hen imod, så ikke bare Danmarks tunge trafik, men hele verdens tungeste transportmidler på den måde kan blive grønne og klimavenlige. 

Power-to-X dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm gennem elektrolyse bliver til brint. Dette går under betegnelser som electrofuels, grøn brint eller blot PtX. Viderekonverteringen kan ske med kvælstof fra luften for at producere ammoniak eller med CO2 for at producere brændstoffer som e-metanol også kaldet flydende el eller flydende brændstof. Ammoniak og e-metanol går stadig under betegnelsen PtX.

Denne proces har været kendt længe, men det banebrydende er dels, at vi kan ”høste” det fra klimavenlige kilder som vindmøller og solceller, dels at elektrolyseanlæggene i disse år bliver bedre og der kommer flere af dem. 

Hvad gør Circle K ellers for grøn omstilling?

Meget, hvis vi selv om sige det. Du er velkommen til at læse meget mere om nogle af de områder, vi arbejder på – og se, hvad du selv nemt kan gøre.

Power-to-X og elektrificering af trafikken skal gå hånd i hånd

Transportsektorens udfordringer med klimabelastning er betydningsfulde. Men løsningen er inden for rækkevidde, så længe vi arbejder dedikeret hen mod den – sammen. Vi skal nemlig løfte i flok, og derfor er Circle K taknemmelige for de stærke samarbejdspartnere, visionære leverandører og interessenter, vi arbejder sammen med. Sammen når vi endemålet.

Power-to-X er en vigtig del af den fremtid, transportbranchen skal hen mod. Et andet vigtigt parameter er elektrificering af trafikken, hvor vi hos Circle K allerede investerer massivt i et stærkt ladenetværk til elbilisterne.

Image
dame i grøn jakke, fylder fuel på bil

På vej i den rigtige retning

Circle K anerkender ikke kun den grønne omstilling: Vi påtager os ansvaret for at gå forrest og drive branchen fremad mod en bæredygtig fremtid. Det sker både på den korte bane, her og nu, og hen mod den lange bane. Se her, hvordan det sker.

Image
Rådgivning-grøn-omstiling

Grøn rådgivning til jer, der vil gøre forskel

Bæredygtighed er et hyppigt emne i samtalerne med vores kunder. Vi tilbyder kunder og samarbejdspartnere rådgivning i, hvordan de håndterer den grønne omstilling – det sker med møder og webinarer, der klæder virksomheder på til denne vigtige indsats.

Image
HVO

Biobrændstof giver store CO2-reduktioner

Hos Circle K var vi i Danmark først med E10 brændstof, hvor benzinen er iblandet 10 % biobrændstof – fx fra raps eller majs. Alene i 2017 ledte det til en besparelse på 1,1 million tons CO2. Det svarer til at fjerne 340.000 personbiler fra vejene!