Hos Circle K vil vi gerne hjælpe ofrene i Ukraine på den bedst mulige måde
Krigen i Ukraine er på alle måder en forfærdelig situation, som berører alle dybt. Civile er på desperat flugt fra de voldsomme angreb og har brug for akut beskyttelse og nødhjælp. I Circle K vil vi gerne hjælpe og vi går sammen på tværs af de lande, som vi er til stede i. Nedenfor kan du se nogle af de initiativer, som vi har igangsat. I Circle K i Danmark har vi valgt at samle vores donationer hos de store nødhjælpsorganisationer, da de har viden om, hvor der er størst brug for hjælp og hvordan det bedst kommer frem til ofrene. Det betyder, at vi har valgt ikke at støtte mindre enkeltstående initiativer.
Global donation på 1,5 millioner dollars til Røde kors
Circle K og dets ejere Couche-Tard har givet en global donation på 1,5 millioner dollars til Røde Kors.
Circle K´s danske medarbejdere samler 136.000 kr. ind til Red Barnet
De danske medarbejdere i Circle K gik sammen om en indsamling, da krigen i Ukraine brød ud. De fik samlet over 130.000 kr. ind, som blev sendt afsted til Red Barnets katastrofeberedskab, som rykker ud med beskyttelse, mad, vand og lægehjælp til de berørte børn i Ukraine.
Indsamling sammen med vores kunder
Vi har i marts måned 2022 startet en indsamling sammen med vores kunder i alle vores 225 butikker. Circle K matcher alle beløb når indsamlingen slutter. Indsamlingen sker på tværs af alle de øvrige europæiske selskaber i Circle K og alle pengene går til Røde Kors, der vil sikre den bedst mulige hjælp til de berørte i Ukraine. Indsamlingen sker via MobilePay til 525078. Vi håber, at mange af vores kunder vil støtte op om indsamlingen og at det kan skabe en ekstra motivation, når de ved, at vi fordobler det totale indsamlede beløb.
Image
Circle K i Polen giver gratis brændstof
Circle K i Polen giver gratis brændstof til paramedicinere, redningshold og nødtransporter med humanitær hjælp, mad og medicin, der transporterer flygtninge fra grænsen mellem Polen og Ukraine. Herudover gives gratis brændstof til 1000 biler, der transporterer flygtninge fra grænsen og videre til endemål i Polen. Desuden er der doneret bamser til alle ukrainske børn, der ankommer til den polske grænse.
Circle K i Norge har donoret brændstof
Circle K i Norge har donoret brændstof til en værdi af 500.000 NOK til et norsk fragtfirma, som transporterer nødhjælp fra Norge til Ukraine.
Circle K suspenderer deres butikker i Rusland
Vi har fra d. 7. marts 2022 suspenderet vores operation i Rusland. Vi har indtil da haft 38 butikker i Rusland.
Circle K har endvidere fjernet de få russiske varer, som tidligere er solgt i vores butikker