Image
fasttrack
Image
fasttrack

Mindre kø og tomgang – mere fast track

En ny undersøgelse viser, at københavnere oftere holder i tomgang end nordjyder, når de skal tanke deres bil. Forklaringen kan måske findes i, at det af og til går lige lidt for hurtigt for nogle bilister, og faktisk er den vane med til at skabe mere kø på stationerne…

Skrevet: Dennis Dalgaard i samarbejde med YouGov og Advice. Juni 2020

Vi har sammen med YouGov lavet en undersøgelse, der kigger lidt på vores kø-vaner på vores tankstationer. Undersøgelsen viser, at hver fjerde dansker holder i tomgang ind imellem, når de besøger en tankstation.

Det kan der være flere forklaringer på, men undersøgelsen peger på, at næsten hver tredje dansker nogle gange bliver holdende ved standeren, når man er færdig med at tanke brændstof og lige skal ind og have en kop kaffe eller stille sin sult. Og det giver unødige køer på stationerne.

Markant forskel mellem Nordjylland og Hovedstaden

Det ser dog ud til, at resten af landet kan lære af nordjyderne, der tilsyneladende udviser bedre tankstationskultur end resten af Danmark. Både fordi nordjyderne er bedst til at slukke motoren, når de holder i kø til standeren, og fordi kun 26 % af nordjyderne bliver holdende ved standeren efter endt tankning. Til sammenligning er tallet oppe på 39 % i Region Hovedstaden.

Hos Circle K ser vi tallene som udtryk for, at det skal gå stærkt, når danskerne besøger stationerne. Det skal jo være hurtigt og nemt for alle at få tanket op, og hvad enten det er brændstof til bilen eller hjernen, så vil vi gerne hjælpe danskerne med at få nogle vaner, der gør det hurtigt for alle – og ikke kun én selv.

Nye Fast Tracks skal minimere kø og tomgang

Som led i en indsats, der skal gøre det lettere at komme til og fra et pitstop med optankning, tester vi en ordning på 16 udvalgte Circle K-stationer rundt omkring i Danmark.

Vi kalder det Fast Track, som er nogle særlige baner, der tydeligt er markerede med gule pile, skiltning og maling, så bilister der skal tanke hurtigt kan få fyldt brændstof på, og nemt komme videre ud på vejen eller over i en parkeringsbås på pladsen, så der kan blive plads til den næste.

Vores Fast Track-ordning er et forsøg på at mindske ventetiden ved vores standere ved at gøre det til en naturlig vane at give plads til den næste i køen, uanset om man skal hurtigt videre, skal have bilen vasket, eller bare har brug for en pause. Og på den måde gøre rejsen nemmere for alle.

Oversigt over Fast Track-tankstationer

Byer der tilbyder Fast Track Antal pladser

København (Vermlandsgade & Borgmester Chr. Gade)

7

Albertslund 3
Århus C 3
Roskilde 4
Ringsted 4
Kolding (4x stationer) 11
Hirtshals 2
Silkeborg 4
Hobro 2
Rødovre 4
Kastrup 4
Ålborg Ø 3

 

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Circle K blandt 1021 respondenter i foråret 2020.

  Landsplan Hovedstaden Nordjylland Syddanmark 
Nogle gange 24,7% 25,5 % 19,3 %

27,9 %

 Aldrig 70,8% 70,5% 78,4% 68,4%
Ved ikke 4,4% 4,0% 2,3% 3,7%

 

Spm: Er du blevet holdende ved benzinstanderen efter du var færdig med at tanke inden for de sidste år, mens du handlede på en servicestation med butik eller brugte servicestationens faciliteter?

  Landsplan Hovedstaden Nordjylland Syddanmark
Nogle gange 32,7% 39,3% 26,2% 24,6%
Aldrig 62,3% 56,2% 69,3% 71,7%
Ved ikke 5,1% 4,5% 4,5% 3,7%

 

 

Image
bilpleje

Gode råd til bilpleje

Vil du også holde din bil i god stand, så du på den lange bane kan spare mange penge? Læs mere her, for at få gode tips og tricks til, hvordan du bedst vedligeholder din bil...

Image
grøn

Vi er klar til grønnere privattransport

Er du ligesom Circle K også klar til en grønnere privattransport? Så læs med her, hvor Circle K præsenterer sin treenighed af klimavenlige, CO2-reducerende og innovative, alternative drivmidler, der bidrager til den grønne omstilling af privatbilisme

Image
hero_madstation_665x374px.jpg

Du er nu ankommet til din madstation

En madstation er Circle K’s bud på, hvordan man bringer kvalitet og hyggelige rammer ind i madoplevelsen når du er på faren. Læs mere her, hvis du også vil gøre din rejse nemmere, med en unik madoplevelse på farten…