

Den lille sult
Snacks er en essentiel del af at være på farten og muligvis det bedste ved ethvert roadtrip, uanset hvor langt (eller kort) du skal. Vi har snacks, der passer til alle tider på døgnet - grød og skyr om morgenen, skåret frugt og grønt, når det bare skal gå hurtigt og lune nachos med guacamole, hvis du er eftermiddagssulten.
Få gode tilbud på mad hver måned

Nachos
Lune nachos med ost er den ultimative snack. Det er svært at komme i tanke om en lejlighed, hvor sprøde tortillachips med forskelligt tilbehør ikke fungerer. Sammen med de lune nachos serverer vi tomatsalsa og cremet guacamole.

Skyr
Vores økologiske skyr er rørt forsigtigt og lagt på en bund af syltede hindbær med honning. Du kan også vælge den med syltet rabarber og honning. På toppen er sprød granola af kerner og nødder. En god snack, uden for meget sukker.

Bagel med æg og bacon
Bagelen er brødet med hullet i midten. Den karakteristiske lidt seje konsistens skyldes, at dejen dyppes i kogende vand før bagning. I vores breakfast bagels finder du bacon, omelet, cheddar ost og en smule ketchup. Perfekt til morgenmad på farten.

Frugt og gulerødder
Vores frugt og gulerødder er skåret i mundrette stykker og på køl, så det altid er lækkert og sprødt at tage med. Hvis det er svært at gå forbi farvestrålende slikposer og fristende morgenbrød, har vi det sunde alternativ, når blodsukkeret er lavt.