Vi anvender cookies til statistik og til at optimere vores hjemmeside, samt til målrettet markedsføring. Læs her mere om vores brug af cookies og hvordan du fravælger brug af cookies. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du brugen af cookies.


OK

miles er godt brændstof, der passer på din bil – og så kan du køre længere

Når du tanker benzin eller diesel hos Circle K har du måske set, at vi tilbyder det såkaldte miles brændstof. miles er vores bud på brændstof, der renser og beskytter din bils motor – og som du kan køre længere på.

Godt brændstof handler nemlig ikke kun om at finde billig benzin eller diesel. Når du vælger brændstof, så er der også brændstofforbruget og ikke mindst miljøet at tage højde for. Og det gælder naturligvis uanset om du er privatperson eller kører erhvervskørsel.

Læs meget mere om miles benzin og diesel, få gode råd til hvordan du sparer brændstof.

miles 95

Forbedret benzin som du kører længere på.
Læs mere

milesPLUS 95

Den bedste benzin du kan tanke. Du kører længere og passer ekstra godt på din bil.
Læs mere

miles diesel

Få bedre ydevne, mindre støj – og kør længere på literen.
Læs mere

milesPLUS diesel

Den bedste diesel til din bil. Du får optimal vedligehold, forbedret motorkraft og forbedret koldstarter.
Læs mere

9 gode råd til hvordan du sparer brændstof

God kørsel gør en verden til forskel. Læs de gode råd til, hvordan du kan nedsætte dit brændstofforbrug med op til 15 % – og samtidig nedsætter risikoen for trafikuheld med 40 %.

Kører du elbil? Besøg vores high-power chargers

Det er ikke blot benzin og diesel, du kan tanke hos os. Vi er en del af et stærkt europæisk netværk, og det er gode nyheder til elbilisterne.

miles 95 er benzinen som du kører længere på

Brændstof er ikke bare brændstof. Hos Circle K har vi forbedret vores benzin og diesel – det vi kalder miles – med et tilsætningsstof, der både renser og beskytter din bils motor bedre. Det giver fordele der er til at forstå: En renere motor giver nemlig en mere effektiv forbrænding, der nedsætter dit brændstofforbrug og reducerer CO2-udslippet pr. kørte kilometer.

Når du overvejer, hvilken benzin du skal bruge, så er endnu en af fordelene ved miles 95 ikke uvæsentligt: Når du regelmæssigt tanker miles benzin, så kører du simpelthen længere.

Vi råder dig til regelmæssigt at tanke med miles, så du og din bil får glæde af den fulde effekt. Den får du allerede efter to til tre sammenhængende tankninger.

milesPLUS 95 er den bedste benzin du kan skænke din bil

Leder du efter den bedste benzin, så er milesPLUS 95 vores bud. Det er benzin i ekstra høj kvalitet til dig, der vil passe ekstra godt på din bils motor og på dit forbrug af brændstof.

Fordelene ved milesPLUS 95 er mange, og først og fremmest får du de samme brændstofbesparende egenskaber som ved vores miles benzin. Du får en forbedret indsats på tre områder: Optimal vedligeholdelse, forbedret motorkraft og en renere motor.

Derudover bidrager milesPLUS 95 til mere power og acceleration, fordi benzinens additiver renser endnu mere effektivt, og dermed genvinder du nogle af bilens ”tabte” hestekræfter.

Dine fordele ved at tanke milesPLUS 95:

  • Genskaber motorens tabte ydeevne – dermed får du mere power og acceleration
  • Beskytter mod korrosion, rust og slitage
  • Med flere additiver bliver din bils motor renset effektivt og det forhindrer opbygning af aflejringer
  • Additiverne bidrager desuden til mindre slitage, lavere forbrug og mindre CO2-udslip
  • Når du regelmæssigt tanker milesPLUS 95 får din motor bedre forbrænding og hurtigere respons ved acceleration
  • Du kører længere på literen

Ligesom ved vores miles benzin anbefaler vi, at du regelmæssigt og sammenhængende tanker milesPLUS 95 for at få glæde af den fulde effekt og få den største besparelse.

Få et sundt brændstofforbrug med miles diesel

Har du taget dig selv i at tænke: ”Hvor finder jeg billig diesel?” Så er du ikke alene. Det ligger dybt i os danskere at lede efter det gode tilbud, også når det kommer til billigt brændstof. Der er dog gode grunde til ikke blot at se efter prisen, når du skal tanke din dieselbil: Kvaliteten i diesel er afgørende for, at du er godt kørende.

miles diesel indeholder et særligt multifunktionelt additiv, der fjerner snavs og reducerer belægninger i motoren. En renere motor gør som bekendt, at din bil får en mere effektiv forbrænding, der mindsker udslippet af CO2 og andre skadelige stoffer – og så får du et lavere brændstofforbrug.

Kvaliteten ved miles diesel betyder, at du får:

  • Bedre koldstarter
  • Bedre ydeevne
  • Mindre støj

Vi danskere er berygtede for altid at tale om vejret. Men i forhold til diesel, så er der god grund til at blive ved emnet. Circle K’s miles diesel tager nemlig højde for, at din bils motor skal være klar til at køre i det danske vejr året rundt. Dansk miles diesel og milesPLUS diesel er frostsikret og tilpasset de danske vejrguder.

Skal du en tur til nabolandene nord for Danmark, hvor vejret ofte er noget koldere, så råder vi til, at du tager højde for vejret, så du undgår ”frossen” diesel. Hvis turen er kort og du ikke standser mere end få timer, så behøver du ikke gøre noget. Og har du en såkaldt common rail-motor, der holdes i gang, så vil du ikke opleve problemer.

Standser du derimod i længere tid – og er det meget koldt – så anbefaler vi, at du fylder tanken godt op med den lokale diesel, før du standser for natten eller i længere tid. Her i Danmark har vi den samme diesel i hele landet, fordi vores klima ikke svinger fra region til region, men besøger du Norge, så vil du opleve at nordmændene har flere forskellige slags diesel.

Skulle uheldet være ude og du står med frossen diesel i tanken, så råder vi dig til at kontakte et lokalt værksted. Her skal bilen ind og varmes godt igennem, så det frosne diesel tør op og bliver flydende. Tanken vil blive tømt og du kan tanke det lokale diesel i stedet.

Som du kan se, så er diesel ikke bare diesel. Kvaliteten er afgørende for, at du er bedst muligt kørende.

Tank den bedste diesel, milesPLUS diesel, der nedsætter dit brændstofforbrug og forbedrer motorkraften

Det er ikke kun benzinbillisterne, der har glæde af høj kvalitet på brændstof, når de kigger forbi Circle K. Til dig der kører dieselbil har vi også et bud på den stærkeste diesel: milesPLUS diesel, der er en premiumdiesel med alle tænkelige fordele.

Du får alle fordele ligesom benzinbillisterne, der tanker milesPLUS 95, gør. Oveni købet får du også nemmere motorstart ved kolde temperaturer, fordi vi har forbedret koldstarten for dieselmotorer. Det gør alle de mørke mandag morgener vinteren over, hvor du hellere ville blive i sengen, lidt bedre … hvis du spørger os.

Vi har udviklet milesPLUS diesel, så du er sikret optimal vedligeholdelse og endda forbedret motorkraft – og ikke mindst en renere motor. Det betyder at du kører mere jævnt, hvilket igen fører til mindre slitage, mindre CO2-udledning og et mindre brændstofforbrug.

Gode råd til, hvordan du sparer brændstof

Brændstof af god kvalitet får dig langt. Fornuftig kørsel får dig lige lidt længere. Når du følger de ni råd nedenfor, så kan du nedsætte dit brændstofforbrug med 15 % – og tilmed også mindske risikoen for trafikuheld med 40 %.
  • #1
    Kør i højt gear og gå ned i fart Når du kører ved lav fart i højt gear kører du på den mest økonomiske og miljøskånsomme måde.
  • #2
    Kør, så du holder en jævn fart Hver eneste gang du accelererer efter en brat opbremsning, bruger du ekstra brændstof og udleder mere CO2. Prøv at holde så jævn fart som muligt – se 300-400 meter frem i trafikken, når du kører. Hvis du endda planlægger din tur godt på forhånd, så kan du måske også styre uden om kø, der er en brændstofsluger.
  • #3
    Tjek dæktrykket regelmæssigt Hvis lufttrykket i din bils dæk er for lavt, stiger både vejmodstanden og brændstofforbruget. Et lavt dæktryk kan også gøre bilen mindre stabil og sværere at køre. Når du har det rette tryk i dækkene, kan du til gengæld forlænge dækkenes levetid.

    Men vær forsigtig, når du fylder luft på. For meget luft i dækkene kan også have en uheldig effekt på kontrollen over bilen og kan slide på dækkene. I ekstreme tilfælde kan dækkene faktisk eksplodere.

    Sørg for, at du kender din bils korrekte dæktryk, og tjek dæktrykket regelmæssigt.
  • #4
    Spar på brændstoffet ved at reducere luftmodstanden Tagbøjler og cykelstativer kan øge dit brændstofforbrug med mere end 20 %. Vi anbefaler derfor, at du husker at tage dem af, når de ikke er i brug. Du bør også holde vinduerne lukkede, når du kører i høj fart. På den måde reducerer du også luftmodstanden – og dermed brændstofforbruget.
  • #5
    Tank kvalitetsbrændstof der beskytter motoren Billigt brændstof er ikke nødvendigvis den bedste løsning. Når du tanker kvalitetsbrændstof sikrer du dig, at motoren fungerer, som den skal. Det hjælper også med at holde udgifterne til vedligeholdelse af bilen nede.
  • #6
    Pak let – bagage øger behovet for brændstof Ligger golfudstyret og samler støv i bagagerummet sammen med værktøj, det gamle børnesæde og nogle rammer sodavand? Vi råder dig til at køre med så lidt bagage som muligt, for bagage øger brændstofforbruget. Tag derfor så lidt med i bilen som muligt.
  • #7
    Sluk for teknikken, når den er overflødig Aircondition, sædevarmer, lydanlæg, bagrudevarmere og andre elektriske funktioner i bilen bidrager til et højere brændstofforbrug. Vi anbefaler at du slukker for dem, når du ikke bruger dem.
  • #8
    Pas godt på din bil En grundlæggende regel for at køre med et lavt brændstofforbrug er, at du sørger godt for din bil. Når du holder din bil i god stand, kører den bedre. Husk derfor at tjekke oliestanden og at køre din bil til serviceeftersyn regelmæssigt.
  • #9
    Størrelsen ér væsentlig Når det kommer til biler, så har størrelsen betydning. Bilens vægt, luftmodstand og motorstørrelse er vigtige faktorer, der alle påvirker brændstofforbruget og udledningen af drivhusgasser.

    Vælg derfor en bil, der har en størrelse og en motor som passer til dine behov – hvis du bor i byen, er det måske hverken nødvendigt eller praktisk med en stor bil, der er sulten på brændstof.

Kører du elbil? Så kan du lade din elbil op hos Circle K

Kører du hverken på benzin eller diesel, så er du stadig meget velkommen til Circle K. Vi tilbyder nemlig at du oplader din elbil hos os.

Hos Circle K undersøger vi hele tiden, hvordan vi kan arbejde endnu mere miljøbevidst, og derfor er det særligt vigtigt for os at tilbyde elbilister landet over mulighed for at oplade elbilen hos os.

Circle K har indgået en samarbejdsaftale med E.on, Clever og Ionity, og det er rigtig godt nyt til de danske elbiler, der nu finder el- og ladestandere på vores stationer.

Ionity opbygger det største og hurtigste opladningsnetværk i Europa. Pt. finder du fem ladestationer i Danmark. Ladestationerne er udstyret med high-power chargers (HPC), og med effektniveauer på op til 350 kW tilbyder vi fantastisk hurtige opladningstider sammenlignet med eksisterende systemer. Så er du hurtigt videre – helt miljøvenligt.

Fordelen ved at tanke ved elladestationerne hos Circle K er, at du kan nyde en tiltrængt pause med god mad og tid til hygge, før du kører videre.

Betalingen foregår pt. direkte med de forskellige udbydere.

Myte: Tænker du også, at oktan 92 er bedre end oktan 95? Så bør du læse her, for det er forkert

Mange forestiller sig at de sparer penge ved at fylde oktan 92 på benzinbilen, fordi det er ca. 2-3 øre billigere pr. liter. Andre har måske hørt, at de to produkter faktisk er det samme, eller tror at deres bil kun kan køre på blyfri 92 benzin.

Men her har vi med en særligt sejlivet myte at gøre, og intet af det er korrekt. Størstedelen af nyere biler – dvs. indenfor de seneste 10 år – er designet til at køre på oktan 95. Derfor vil motoren altid performe bedre med det rette oktantal, nemlig oktan 95.

Oktan 95 benzin indeholder mere energi i dets højere vægtfylde, og derfor leverer det mere energi til din motor, så du kører længere på literen. Du kan faktisk spare helt op til 15 øre pr. liter i nedsat brændstofforbrug ved at tanke oktan 95 fremfor oktan 92.

Årsagen til, at oktan 95 er bedre end oktan 92 er kort fortalt, at et højere oktantal gør motoren i stand til at styre ”bankning” og antændingstidspunktet.

Hemmeligheden bag miles benzin: Friktionsnedsættende additiver

Næstefter boligen er bilen en større investering for de fleste mennesker. Derfor er det naturligvis vigtigt at få så meget ud af sin bil som muligt og vedligeholde den, så man passer godt på sin investering.

Her kommer brændstof af god kvalitet ind i billedet, for ved at tilsætte særlige additiver, kan vi hjælpe til at bilen kører bedre og længere. I Circle K’s miles benzin og diesel har vi tilsat fritionsreducerende additiver. Disse additiver er en del af forklaringen på, hvorfor miles er godt for din bil og for din brændstoføkonomi.

Brændstof med fritionsreducerende additiver forbedrer brændstoføkonomien, så du bruger mindre brændstof og udleder mindre udstødning. Faktisk bliver cirka en fjerdedel af alt brændstof brugt til at overkomme friktion i motoren. Ved at nedsætte denne friktion, kører din bil mere effektivt og økonomisk som var den ny ¬– og i visse tilfælde endda bedre.

Vil du se præcis hvor og hvordan miles hjælper din motor, så gennemgår vi i denne video fordelene:

Hvis du kommer til at tanke forkert

Ups, tankede du benzin på dieselbilen eller diesel på din benzinbil? Er uheldet ude og du er kommet til at tanke forkert, så er det vigtigt at du straks tager handling.

Start aldrig bilen. Er du kommet til at starte bilen, så sluk den straks, da det kan beskadige din bil at den er tændt. I yderste konsekvens kan det betyde, at du skal have en helt ny motor, og det er en pebret affære.

Tilkald vejhjælp eller dit værksted med det samme, og læg vægt på, at de ikke må starte bilen, når de henter den. Vejhjælpen eller dit værksted tager hånd om situationen, der kan være mere eller mindre alvorlig alt efter, om du har tanket benzin på en dieselbil eller omvendt.

Vi anbefaler at du går din forsikring efter, så du ved, hvordan du er dækket ved fejltankning. Det kan være en god tryghed i en ellers ærgerlig situation.

Spørgsmål og svar

#1 Spørgsmål og svar om miles benzin og diesel
  • Hvorfor kan jeg køre længere med miles?

    miles er tilsat et multifunktionelt additiv (tilsætningsstof). Hovedformålet med additivet er at holde motoren ren, men additiver kan have flere forskellige opgaver (funktioner). Det kan fx være stoffer der forhindre isdannelser, stoffer der reducerer skumning eller stoffer med rensende egenskaber.

    I miles 95 har vi tilsat additivet friction-modifier, som reducerer friktionen i motorens bevægelige dele. Dette sikrer en mere smidig motorgang, der giver mere energi til fremdrift. Derudover indeholder miles 95 også andre additiver, som bidrager til at holde fx ventiler og dyser rene, hvilket giver en bedre forbrænding, fordi det udnytter brændstoffet optimalt.

    For diesel er det vigtigst at holde motoren og dyser etc. rene. Derudover indeholder miles diesel også cetan improver, som er med til at give et mere kontrolleret forbrændingsforløb og dermed bedre udnyttelse af brændstoffet.

    Hvordan kan jeg vide, at prisen på miles ikke er dyrere end normal blyfri 95 og diesel?

    Circle K har altid fulgt den lokale konkurrence i de forskellige landsdele, og det vil vi ikke ændre på. For os er det vigtigt at tilbyde vores bedste benzinprodukt og vores næstbedste dieselprodukt til den samme pris som hidtil.

    Er miles bedre end konkurrenternes brændstof?

    Vi kan kun udtale os om vores eget brændstof. I dag findes der mange forskellige benzin- og dieselkvaliteter på markedet, hvor additiverne har forskellige formål, alt efter de enkelte selskabers ønsker og overbevisning.

    Kan jeg blande miles 95 med andre selskabers benzin?

    Ja, i lighed med vores almindelige benzin er miles 95 også fuldt kompatibelt med andre benzintyper på det europæiske marked, men det er ikke sikkert, at du opnår de samme positive egenskaber, hvis du skifter mellem miles 95 og andre benzinkvaliteter. Det samme gælder for diesel.

    Virker miles på alle biler (gamle, nye, antal kilometer, store motorer versus små motorer)?

    Ja, det virker på alle biler. Det gælder, uanset om du har en stor eller lille bil, og om den er ny eller gammel.

    Alle biler får belægninger. Biler kan selv ved længere kørsel brænde nogle af disse belægninger af. Kører du primært bykørsel, og har mange koldstarter, vil du få den mest optimale udnyttelse af miles. Her anbefaler vi milesPLUS, hvis du har en dieselbil. Kører du meget langt hver dag, vil miles ikke nødvendigvis have lige så stor effekt.

#2 Spørgsmål og svar om milesPLUS diesel
  • Hvad er forskellen på miles diesel og milesPLUS diesel?

    milesPLUS er både et diesel- og benzinprodukt, der indeholder en større mængde additiver end miles. milesPLUS har de samme brændstofbesparende egenskaber som miles. Den større koncentration af additiver sikrer, at milesPLUS renser motoren endnu mere effektiv og kan derfor genvinde bilens tabte hestekræfter, så du opretholder bilens power og acceleration.

    Hvis både miles og milesPLUS renser motoren, hvad får man så ekstra, når man betaler mere for milesPLUS?

    milesPLUS renser bilens motor hurtigere og endnu mere effektivt end miles. Når man køber en ny bil, vil der over tid oplagres aflejret snavs, som gør at motoren taber hestekræfter og dermed får en ringere acceleration. Hvis man kun kører kortere strækninger, vil motoren hurtigere blive beskidt og tabe accelerationsevne. Når du tanker milesPLUS vil disse aflejringer blive fjernet hurtigere, så bilen genvinder eller bevarer sin accelerationsevne.

    Hvor finder jeg milesPLUS diesel?

    Vi tilbyder milesPLUS diesel på størstedelen af vores vores bemandede Circle K-stationer. Du kan på den enkelte pumpe se, om du kan få milesPLUS diesel.

    Koster milesPLUS mere pr. liter end almindelig miles?

    Ja. milesPLUS er et bedre produkt med en større mængde additiver. Derfor koster milesPLUS lidt mere pr. liter end miles.

Produkter leveret til tank

Navn Beskrivelse Pris ex afgift kr. Pris ex moms kr. Pris inkl moms kr. Ændring Dato
Diesel B7/m3 6.115,20 9.299,20 11.624,00 - 2019-10-20
Diesel B0/m3 6.139,40 9.370,40 11.713,00 - 2019-10-20
Basis 50 ppm/m3 6.861,20 9.351,20 11.689,00 - 2019-10-20
Premium 10 ppm/m3 7.067,60 9.557,60 11.947,00 - 2019-10-20
Diesel B0 50 ppm/m3 6.332,20 9.563,20 11.954,00 - 2019-10-20
Heavy Fuel 45/Ton 4.952,50 7.940,00 9.925,00 - 2019-10-20
Heavy Fuel 77/Ton 4.792,50 7.780,00 9.725,00 - 2019-10-20


Luk

Skift sprog