Image
Medarbejdere Circle K
Image
Medarbejdere Circle K - Mobilbillede

Medarbejderfortællinger: Emil Nielsson

Hos Circle K betyder vores ansatte alt. Lige fra forpladsen, til butikken og til hovedkontoret får de alt til at løbe rundt i dagligdagen. De er kort sagt de bedste repræsentanter, vi har, og derfor vil vi i en række artikler dele deres fortællinger fra hverdagen hos Circle K. Alle artiklerne tager udgangspunkt i fem spørgsmål, så vi lærer medarbejderen bedre at kende.

Skrevet af: Dennis Dalgaard i samarbejde med Studentum.dk, juni 2021

Denne medarbejderfortælling har fokus på, hvordan det er arbejde som distriktschef hos Circle K. Her giver Emil sin personlige fortælling om, hvorfor han mener, det er spændende at arbejde hos os. Emil har arbejdet hos Circle K i 15 år, hvor han allerede som 20 årig fik ansvar for sin første butik og 15 medarbejdere. I dag har Emil ansvar for 12 Circle K stationer på Vestegnen i København.

Historien er også bragt på Studentum.dk. Læs hele historien her.

Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg beskæftiger mig som distriktschef, hvor jeg har ansvar for 12 Circle K stationer på Vestegnen i København. Min primære arbejdsopgave er, i samarbejde med butikscheferne, at formidle Circle Ks kultur. Her ønsker vi at imødekomme vores kunders forventninger, 24 timer om dagen, 365 dage om året. Og det gør vi igennem den enkelte medarbejder i butikken, med afsæt i medarbejderens personlige udvikling på en række områder, hvoraf sikkerhed, standarder, personlig udvikling og salg er omdrejningspunkterne.

Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

I min hverdag nyder jeg virkelig at se mennesker vokse i deres rolle. Med mine 15 år i virksomheden har det altid været det at skabe resultater igennem andre, som jeg finder mest givende. Jeg finder det utroligt spændende at indfri mine medarbejderes potentiale, og bidrage til, at mennesker når deres personlige mål – hvad enten det er at blive mere udadvendt som medarbejder, eller om det er at gennemføre vores interne karrieuddannelse og få ansvaret for sin første butik.

Image
Emil medarbejder - image card

Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg har arbejdet i Circle K, siden jeg var 17 år. De første par måneder havde jeg ansvaret for, at stationens ydre område altid så pæn og indbydende ud. Jeg læste på det tidspunkt HTX og havde Circle K som arbejde ved siden af. Da jeg færdiggjorde min studentereksamen, og selvfølgelig ”studenterugen”, havde jeg som så mange andre besluttet mig for at holde et sabbat år. Efter tre måneder i jobbet fik jeg dog muligheden for at blive souschef for en butik i mit nærområde. Og i takt med, at min interesse for Circle K voksede, fik jeg mere og mere ansvar for butikken. Tre måneder senere fik jeg en plads på vores interne karriereuddannelse, og 5 måneder senere fik jeg, som 20 årig ansvar for min første butik og 15 medarbejdere. Jeg har sideløbende med mit arbejde hos Circle K deltaget i meget intern træning. Det har givet mig færdighederne til at fortsætte min personlige udvikling.

Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Circle K?

  • At lære noget nyt hver dag.
  • At lære fra mig hver dag.
  • At inspirere til personlig udvikling hos andre.

Hvorfor er Circle K en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

For mig er Circle K min anden familie, og jeg har rigtig mange gode kollegaer. Det er en virksomhed med plads til alle, og uanset alder, farve og køn, har du de samme muligheder for udvikling og karriere. Jeg nyder hver dag at se mennesker omkring mig udvikle sig i forskellige roller og skabe resultater med og igennem andre.

Vi passer på hinanden og har seriøse initiativer, der sikrer vores sikkerhed og trivsel i hverdagen. Jeg nyder, at vi gør vores bedste for at bidrage til en bæredygtig fremtid, som altid er med mennesket i fokus.På det personlige plan er jeg nu på mit ’13. sabbatår’, og jeg kunne ikke forestille mig at arbejde i en anden virksomhed end Circle K, da der er så mange forskellige muligheder for udvikling i virksomheden.

Image
Ubegraenset bilvask_Image Car

'Blippa bilen' - betal med pladen

Kunne du også tænke dig en nemmere, hurtigere og automatisk betaling, når du tanker? Så læs med her, hvor Circle K præsenterer den såkaldte ’Pay by Plate-teknologi’, som netop blevet udrullet hos Circle K Sverige, hvor du kan betale med din plade..

Image
Fasttrack

Mindre kø og tomgang – mere fast track

Hvis du er træt af at holde i kø eller tomgang, så læs med her, hvor Circle K præsenterer det vi kalder Fast Track. Det er Circle K’s helt særlige baner ved pumpen, der gør det lettere og hurtigere at komme til og fra et pitstop med optankning…

Image
image_card_rikke_665x374px.jpg

Medarbejderfortælling Rikke Larsen

Som distriktschef hos Circle K skal du kunne holde mange bolde i luften. Det kan Rikke, og hendes hverdag kan du læse mere om her, hvor hun deler sin personlige fortælling om hendes daglige opgaver, og hvorfor hun elsker at arbejde hos Circle K…